121 / 242
312
I den samm e Beretning meddeles med Glæde, at der var udstedt
500 Kort, skøn t m an kn n ønskede 300 hver Aften, hvad ogsaa
slog til; overvejende
Svende,
adskillige
Lærlinge,
enkelte
Me-
stere.
3 af dem udnævntes til med Udvalget a t danne Bestyrelse,
og det gik fortræ ffeligt i god Aand, Livlighed, S tadighed og Op
mæ rksom hed, skønt der var 2 Fo red rag p a a een Aften; ellers
gik T iden fra 6— 11 med Sam tale og Sang. »500 unge Menne
sker, for største Delen af Almuen, samles uden p irrend e Midler,
uden a t M unterheden bliver til Kaadhed, endsige til Baahed«.
Det var virkelig en Oplevelse, en glædelig E rfa ring med slige
fornøjelige Aftener uden Alkohol og ud en Spil. Ved næste
Generalforsam ling fremhæves da ogsaa »den sjæ ldne N idkæ r
hed, Dygtighed og Udholdenhed, hvorm ed Kom iteen h a r udført
det den overdragne, vistnok byrdefu lde Hverv.« Ogsaa den føl
gende V inter k an der siges, at »det, som er blevet foredraget,
h a r altid fundet Interesse og Opmæ rksom hed, og ingensinde
h a r nogen Afbrydelse af sømmelig Adfærd og god O rden fundet
Sted.« Men Sjælen i Kom iteen var utvivlsom t Dalhoff. Hans
yngste Søn hu ske r at være bleven stillet op paa K athed ret som
den uskyldige lille Dreng for at ud træ kk e Lodderne til en Tom
bola med sm aa Gaver — sik k ert en anden Ju ledag som den
eneste særlige Festaften. Da nu ogsaa de to næ ste V intre havde
b rag t lignende Resultater, fo rund res m an unægtelig over, at 4
Medlemmer af Udvalget i Oktober 1851 ra ad e r Bestyrelsen til
at holde op med disse Møder, idetm indste for denne V inter, for
at Savnet deraf m aaske kund e frem kalde den m anglende Paa-
skønnelse. Under B eretningen m ed dens 4 Navne læser vi da
ogsaa:
»Ovenstaaende k an jeg ikke underskrive, da det er aldeles
imod m in E rfaring og m in Anskuelse.
J. Dalhoff.«
De øvrige vilde ikke tage imod Valget, m en Dalhoff fik da
sammen med F o rm anden Ret til at d anne el ny t Udvalg, og
det gik som forhen, saa a t det k an hedde ved Aarsmødet:
»Foreningens ærede R ep ræ sen tan t, der stedse med varm In ter
esse h a r antaget sig Ledelsen af Søndagsmøderne, h a r atter i
Aar velvillig tilbud t sin Assistance.« Men næ ste V inter var ogsaa