133 / 242
324
ved en Industriudistilling, og af hvem h an saa lod sig overtale
til det næ sten enestaaende, a l følge ham paa en flere Dages
P in seferietu r de rfra over Svendborg, Taasinge, Langeland, Lol
land og F alster, ligesom h an havde haft han s Søn Christian rned
pa a en Rejse til England. Hendes Mand, K unstm aler Eddelien,
havde h an ogsaa sta a e t i m angeaarigt, venskabeligt Forhold til:
h an havde dekoreret Loftet i Dagligstuen, og h u n havde baaret
en af Tvillingerne til Daaben. Men at der alligevel var mange
Betænkeligheder ved denne Forbindelse, kund e straks sluttes
af, at hendes egen Fader, i hviis Hus h u n var m ed sine Børn
efter sin Mands og sin Moders Død, ikke vilde hø re Tale derom,
ja ikke m ere vilde se hende, om hu n gjorde det; h u n var ogsaa
virkelig udelukke t fra sin F aders Hus, indtil det æ ldste Stifbarn
gennem fælles Venner fik b rag t en Forson ing til Veje. Men intet
kund e holde de to tilbage; de m ente begge, at dette skulde.blive
rigtig lykkeligt, baade for dem selv og deres Børn. H un flyttede
strak s med sine Børn til en anden Lejlighed, og den 9de August
1856 blev de viede i Garnisons K irke af Sognepræst Bruun.
Hendes 4 og han s 2 yngste Børn var i deres Følge, m en næppe
nogen af han s 6 ældste — et Fo rbud om, hvo rdan det vilde gaa.
Hvilken vanskelig Opgave var det ikke ogsaa at gaa ind til?
I de Tilfælde, hvor m an h a r set noget lignende gaa godt, har
det været ualm indeligt k lare og usamm ensatte, i god Betydning
enfoldige K arakterer. Men det var h u n med m ange gode Egen
skaber netop ikke. Kort sagt, da h an om sider opdagede, at
han s Børn ikke mere havde et virkeligt Hjem , og derfor vilde
gribe ind, saa at h a a rd t stod imod h a a rd t, kom det til stærke
Sammenstød, og Udfaldet blev, at Æ g teskabet efter om tr. 10
Aars Forløb opløstes, efter at hu n Aaret fo rud havde forladt
ham . Skilsm issen fand t dog Sted imod han s Ønske, da han
ansaa Ægteskabet for en uløselig hellig P ag t og stadig mente,
at der m aatte kunn e ske gensidig E rkendelse og Anger af be-
gaaet Uret; m en den P ræ st, som kom til at foretage »den gejst
lige Mægling« (Pastor B ruun var dengang ikke m ere i Kjøben-
havn) forstod sin Opgave anderledes og havde i det hele næppe
den gode Indflydelse, h an kund e have haft. Hvad der ogsaa
gjorde Dalhoff og han s Børn ondt, var, at medens
hendes
Bro
dér bevarede Venskabet med ham , var flere af
hans
nærmeste