136 / 242
327
der først fik liam til a t indlægge et Varmevæ rk i Polyteknisk
Læ reanstalts Bygning mod St. Pederstræde, og det blev vel det
første gennem tænkte og gennem førte A pparat af denne Art her
hjemme. E ndnu i 1853 nævnes det i Industriforeningens T ids
skrift som en Mærkelighed, at en Mand i Amerika vil opvarme
et helt Hus ved een sto r Hovedild i nederste Etage. Siden fik
Dalhoff navnlig m ange K irker a t opvarme. Naar han, efter sin
Opfindelse, under et vist T ryk hedede Dampen temmelig langt
over Kogepunktet, kund e h a n nøjes med tyndere Rør og m indre
Varmelegemer, end der ellers skulde bruges. Yderligere Bespa
relse og hu rtigere V irkning tilsigtes med en Dampkedel, h an fik
Patent paa 1866 (9. Marts), ind rettet til, at en Del af Vandet
kunde koges og D am pen overhedes, før den hele øvrige Vand
masse kom i Kog.
En anden Opgave, som en Tid lang i disse Aar kom til at
optage meget af han s T an k e r og Kræfter, var ulige sværere.
1856 frem lagde selve »den Polytekniske Læreanstalt« ved Indu
striforeningens Forevisning P røver af
A lum in ium ,
i Plader,
Stænger og T raad , vistnok i sm aa Stykker, da dette nye »Ler
metal« dengang var meget dyrt. Det findes overalt i Lerjord,
men m aaske tilgængeligst i det grønlandske Mineral Kryolith,
hvoraf et dan sk In teressen tskab med Grosserer Weber og poly
teknisk P rofessor Jul. Thom sen i Spidsen udvand t Soda paa
F abrikken »Øresund«. Men dersom m an nu ogsaa p a a en nem
og billig Maade kund e faa A lum inium deraf? Den kendte
Opfinder m aatte ogsaa gøre disse Forsøg — hvis Omkostninger
han dog sikkert ikke selv skulde bæ re — og ved Essen i den
højre Baggaardsbygning kunde m an tidlig og silde se ham prøve
sig frem mod et Resultat, som dog først senere blev naaet af
andre, der efter H aanden h a r faaet det lette Metal gjort saa bil
ligt, at, n a a r h a n gjorde ko stbare Hjelme deraf til F rederik VII
og Prinserne, b ruger m an det nu til Penneskafter, Kogekar og
— Luftskibs-Stel. Maaske gav h a n dog nogle Bidrag til dets
Sammensmeltning med and re Metaller, dets Bearbejdelse og
Politur, som er komm et and re til gode.
F abriksudsalget m a a tte flyttes fra Højbroplads, hvor Isenkr.
Jacobsen selv fik B rug for hele Stueetagen, til Halmstræde (Nico-
laigade), hvor det dog ikke gik fuld t saa heldigt; siden indsk ræn