Den nederste Etage.
Som foran bemærket vare Indgangene til Slottet tidligere, indtil
Frederik den Femtes Tid, ad Trapper, der førte op til det mellemste
Taarn paa den østlige mod Blomsterhaven vendende Façade, medens de
nu ere ad tvende mindre Trapper ved det nordre og søndre Taarn; dog
benyttes i Reglen kun den førstnævnte af disse. Man kommer først ind
i en lang Korridor:
Stengangen,
som forbinder de tvende store Sale, der ligge ved Slottets nordre og
søndre Gavl. Loftet her er af smukt Stukkaturarbejde, der tildels er
bevaret fra ældre Tid af; under dette hænger der nu tre gamle Mes
sing-Lysekroner, der ere erhvervede i den nyere Tid; i forrige Aarhundrede
blev Gangen, naar Hoffet benyttede Rosenborg, oplyst ved Hjælp af
to Lygter, hver med tre Lysepiber i og sex Glas omkring. Gulvet er
belagt med gullandske Fliser. Paa Væggene, i hvilke der er nogle
Skabe, som i forrige Aarhundrede bleve afbenyttede til Opbevaring af ert
Mængde Porcelæn, Tapeter osv., og hvori senere Kongernes Dragter
vare anbragte, hænger der endel Portræter baade fra Tiden før Christian
den Fjerde og fra det 17. Aarhundrede. løvrigt opbevares i Stengangen
bl. A. en udskaaren Egetræes-Skabsdør fra Frederik den Andens Tid,
en Rytterfane fra Christian den Fjerdes Tid, nogle med Guldlæder be
trukne Stole samt flere Borde, deriblandt et smukt florentinsk Mosaik
bord, et Bord, i hvis Stenplade er indridset et saakaldet »Montespil«,
og et Bord med Plade af Gibsmosaik med et Kort over Danmark, ud
ført af Francesco Bruno fra Neapel; det sidstnævnte Bord kan, da Byen
»Fredrix« (Fredericia) forekommer paa Kortet, og en stor Del af de
skaanske Provindser er udeladt, ikke være ældre end Frederik den
Tredies Tid. Endvidere er der i Stengangen opstillet to Broncebuster