9 / 232
Indledning.
søndre Taarn. De nuværende gjennemgaaende Karnapper paa Slottets
nordre og søndre Gavl vare oprindelig kun Udbygninger til de to øverste
Etager og ere først i Frederik den Femtes Tid bievne forlængede til
Stueetagen. A f andre Forandringer, der efterhaanden ere foregaaede
med Slottets Ydre, skulle vi her nævne, at det oprindelige Skifertag
senere, i Frederik den Fjerdes Tid, er borttaget og i Henhold til Reso
lution af i. September 1710 erstattet af et Kobbertag, og at den vest
lige Hovedfaçade er bleven smykket med Christian den Fjerdes Buste
og med endel Brystbilleder af romerske Kejsere ; disse sidstnævnte
Buster bleve kjøbte i Livorno af Kong Frederik den Fjerde paa hans
Udenlandsrejse i Aaret 1709. Den gjennemgribende Istandsættelse, som
i Aarene 1866 til 1869 er foretagen med Hensyn til Slottets Ydre, har
atter bragt dette tilbage til dets oprindelige.Skjønhed ; saaledes er Mur
stenenes naturlige, røde Farve, der i Tidernes Døb gjentagne Gange var
bleven overmalet, paany bragt frem, og i Stedet for de moderniserede
Vinduer, som vare bievne anbragte i Slottet, ere andre af den oprinde
lige Form med blyindfattede Ruder bievne indsatte i deres oprindelige
Leje indenfor Sandstenskarmene. Rosenborg var oprindelig en Fæst
ning, forsynet med Grave, Volde og Mure, hvoraf der endnu forefindes
flere Levninger. I Nærheden af den nordre Gavl staaer Vagtbygningen,
der senere har faaet Tilbygninger til begge Sider; derimod ere forskjel-
lige andre Bygninger, som i Tidens Løb vare bievne opførte ved Slottet
til den kongelige Hofholdnings Brug, efterhaanden bievne nedbrudte.
Slottet var, som foran bemærket, oprindelig bygget udenfor Voldene,
men senere bleve Kjøbenhavns Fæstningsværker lagte i længere Afstand
fra Staden, og fra Begyndelsen af Frederik den Tredies Regering af
kom det til at ligge indenfor Voldene.
Allerede i Kong Frederik den Tredies Tid opbevaredes der paa
Rosenborg endel kostbare og sjældne Sager, og der var endog i hans
Tid ansat en særlig Embedsmand til at føre Tilsyn med disse; Kongen,
der var en stor Ynder af slige Kunstskatte, viste endog i egen Person
fremmede Gesandter om paa Slottet og lod dem se de »Rariteter«, som
han havde samlet der. Endvidere opbevaredes Regalierne her, idet-
mindste fra Christian den Femtes Tid af, og i tre Taarnværelser fandtes
en kostbar Vaabensamling, som stod under Tilsyn af en særlig Rust
mester; endel af Vaabnene vare tilfaldne det danske Kongehus som Arv
efter den sidste Greve af Oldenborg, Anton Giinther. Denne Stamme
af kostbare og interessante Sager, over hvilken man har en -Fortegnelse
f£>a Slutningen af det syttende Aarhundrede, blev efterhaanden i Tidens
Løb betydelig forøget, navnlig ved at der i den optoges Gjenstande,
si&n havde tilhørt senere afdøde kongelige Personer; det skal særlig