260 / 707
2 4 4
Carl C. Christensen
ikke meget til ham ud over, at han den 18. Januar 1716
havde købt en Ejendom i Springgade,100) og at han i
1720 af Tamperretten blev dømt til at ægte sin Hushol
derske,101) men desto mere fik man at høre om ham,
da han var død.
Ved Bybranden 1728 brændte hans Ejendom, og han
fik da sammen med sin Hustru og Datter Logis i Bar
ber
Pet er Heins
Ejendom i Størrestrædet „No.
8
“ (da
værende Matr. No. 335), hvor han døde den 20. eller 21.
April 1729, men hverken hans Død eller Begravelse er
indført i nogensomhelst Kirkebog.
Sagen var nem lig den, at Jens Gedeløche havde „saa-
ledes forarget sig paa de mange Slags Christne og deres
indbyrdes Dispyter, at han fattede Mistanke til dem alle
sammen og søgte sin Sjæls Frelsning i Samfund med
Jøderne som de troende Patriarchers Børn“.102)
Om denne hans T ilslu tn ing til det jød iske Samfund
gik der Rygter i Byen, og da de kom Sognepræsten ved
Trinitatis Kirke,
Mathias Ancher sen,
for Øre, opsøgte
denne Gedeløche nogen Tid før dennes Død for at tale
med ham; men al Præstens Nidkærhed nyttede intet,
hvorfor Mathias Anchersen gik saa vidt, at „han over
gav Gedeløche til Djævelen“.103)
Saa dør Gedeløche den 20. eller 21. April 1729, og
efter Aftale mellem Anchersen og Enkens Broder, Stu-
300)
Kbhvns. Bytings Skdprot. 20.1.1716, F olio 6 b (Landsark.);
Springgade var den Del af Pilestræde, der gik fra Møntergade til
Landemærket.
101) H. H jorth-N ielsen forn. Skrift. — — Den 17.4.1720 viedes
Jens Pedersøn Gedeløche og Mette N ielsdatter B lichfeld „i Huset“
(T rinitatis Copulationsprot. Landsark.).
102) Erik Pontoppidan „Menoza, en ostindisk Prins, som drog
Verden omkring og søgte Christne“, 3die Bind S. 459; 1743.
103) p.
W. Becker „Om Jens Pedersen Gedeløche“ (K irkehist.
Saml. I S. 117— 122; 1849—52).
\