321 / 707
Et Bidrag til 1848’s H istorie
3 0 5
Universitetets Solennitetssal. Det andet store Parti var
det radikale, der havde sine Tilhængere blandt Smaabor-
gerne; de holdt deres Møder i Hippodromen i Nørregade
(senere omdannet til Folketeatret) og kaldtes derfor
„Hippodrommændene“ eller — ret nærliggende for kø
benhavnsk Humor — „Hippodromedarerne“. Disse to
Partier havde vist egentlig tænkt sig at dele Hovedsta
dens Vælgerkorps mellem sig; men de gjorde i saa Fald
Regning uden det tredie Parti, de konservative, Helstats-
inændene, Modstanderne af Ejderpolitik og vidtgaaende
Frihedskrav.
Om denne Valgkamp i Efteraaret 1848 indeholder
Haandværkerforeningens Arkiv nogle Oplysninger, der
ikke er uden Interesse.1) Denne Forening, der var ble
vet dannet i 1840 som en Haandværkslavenes Forsvars
forening mod de truende Udsigter til Indførelse af en
eller anden Form for Næringsfrihed, havde i det alm inde
lige Røre i 1840—-48 holdt sig forsigtigt og afventende
tilbage, men havde dog som et af sine Formaal det, at
den skulde søge at faa Indflydelse paa Kommunalstyrel
sen til Fordel for Haandværksstandens Interesser —
hvilket naturligvis i første Række vilde sige Bevarelsen
af Lavsordningen. Som et Led i sine Bestræbelser for
at opfylde dette Formaal havde Foreningen derfor Aar
efter Aar sam let Hovedstadens Haandværkere — vel at
mærke de valgberettigede — til Prøvevalg til Borgerre
præsentationen for saaledes at tydeliggøre for Deltager
i)
Haandværkerforeningen i København kan den 20. November
i Aar fejre sit 100 Aars Jubilæum , i hvilken Anledning der vil ud
komme en af Meddeleren af disse Linjer udarbejdet Oversigt over
Foreningens V irksomhed gennem de 1Q0 Aar. Da der i et saadant
større Arbejde ikke v il blive Lejlighed til i Enkeltheder at redegøre
for den her behandlede enkelte Episode, og man har ment, at Ma
terialet frembyder Interesse som et Bidrag til 1848’s politiske Hi
storie, har Redaktionen af nærværende Tidsskrift beredvilligt givet
Plads for dette beskedne Bidrag til Københavns Historie.