35
Nogle Sundhedskommissionssager angaaende Paragrafferne 65 og 66 i Sundheds
vedtægten fra Aarene 1921
—
35.
I 4 tidligere Aarsberetninger *) er der gjort Rede for Efterkrigstidens
Beboelsesforhold i Sommerhuse, Lysthuse og Beboelsesvogne. Disse Beboelses-
forhold falder helt udenfor Bygningslovens normale Rammer.
I Aar skal der gives en Oversigt over den Brug, der i Aarene 1921—35
er gjort af Paragrafferne 65 og 66**) i Sundhedsvedtægten af 4/n 1918. Disse 2
Paragraffer handler om Beboelses- og Arbejdsrum i Bygninger, der falder inden
for Bygningslovens Rammer. Af de herhen hørende Sundhedskommissionssager
er kun medtaget de Sager, der i de nævnte Aar har passeret anden Sanitetslæge.
En Del af Sagerne har tillige passeret Boligtilsynet, og efterhaanden er denne Art
Sager gledet mere og mere over til at behandles kun af det tekniske Boligtilsyn.
Materialet falder naturligt i 2 Hovedgrupper, efter som Sagerne angaar
Beboelsesrum eller Arbejdsrum.
Den første Hovedgruppe, Beboelsesrum, deler sig atter i 3 Undergrupper:
Loftsrum, Værelser i Etagerne og Kælderrum, medens den anden Hovedgruppe,
Arbejdsrum, falder i 2 naturlige Undergrupper: Butikker og Værksteder.
*) 1922 S. 37. — 1923 S. 36. — 1926 S. 33. — 1930 S. 33.
**) § 65. Uden Sundhedskommissionens Tilladelse maa intet Rum tages i Brug til
Natteophold for Mennesker, med mindre det fyldestgør de ved Rummets Ibrugtagen gældende
Bestemmelser om Beboelsesrum og navnlig er indrettet til at opvarmes, samt forsynet med
Vindue, der kan aabnes til fri Luft, jfr. Bygningsloven af 12te April 1889 § 40.
For Rum, der tages i Brug til Værksteder, gælder de samme Regler, dog med Hensyn
til Fordringen om Varmeindretninger kun for saa vidt ikke gældende Bestemmelser er til
Hinder derfor.
Med Hensyn til Rum, som ved denne Vedtægts Ikrafttræden benyttes til Natteophold
eller Værksted, og som ikke fyldestgør Forskrifterne for Beboelsesrum i Bygningslov af 12te
April 1889 §§ 40, 41 og 42, skal Sundhedskommissionen, naar den stedfindende Benyttelse efter
Sundhedskommissionens Skøn er skadelig for Sundheden, og de sanitære Ulemper efter Kom
missionens Skøn ikke lader sig fjerne, kunne paalægge vedkommende Ejer at ophøre med
foranførte Benyttelse.
Ethvert Opholdsrum kan af Sundhedskommissionen forlanges forsynet med et i sanitær
Henseende forsvarligt Gulv.
§ 66. Befindes noget Beboelsesrum eller Værksted at være af en saa slet Beskaffenhed
eller i en saa urenlig Tilstand, at dets Benyttelse som Beboelsesrum eller Værksted efter Sund
hedskommissionens Skøn er skadelig for Sundheden, er Sundhedskommissionen bemyndiget
til at paabvde saadanne Forholdsregler, som den anser fornødne, for at Benyttelsen kan finde
Sted uden Skade for Sundheden, og saafrémt den skønner, at dette ikke ved nogen Forholds
regel kan opnaas, eller hvis Vedkommende ikke efterkommer det ham i.saa Henseende givne
Paalæg inden den derfor fastsatte Frist, kan Sundhedskommissionen forbyde Benyttelsen og
bevirke, at den ophører, og at den ikke uden Sundhedskommissionens Samtykke genoptages.
Ved Værksted forstaas i denne Sammenhæng (§§ 65 og 66) ethvert Værksted eller an
det Arbejdslokale, der ikke er underkastet Bestemmelserne i Kapitel II. i Lov Nr. 143 af 29de
April 1913 om Arbejde i Fabriker m. v., samt ethvert Arbejdslokale eller Forretningslokale, i
hvilket Personer opholder sig i længere Tid ad Gangen.