133 / 594
37
I den ene drejede det sig om en Del kun 5,32 til 5,63 u r store Værelser,
medens det i den anden drejede sig om en hel Stueetage, der ønskedes brugt til
Beboelse og Forretningsbrug og dog kun ønskedes opvarmet ved elektriske Ovne med
Stikkontakter. Sundhedskommissionen krævede her Anbringelse af faste Ildsteder.
3 Sager blev henlagt som ubegrundede, medens een Sag bortfaldt. Ende
lig gaves i 3 Sager begrænsede Tilladelser til Beboelse trods Mangler efter Byg
ningsloven.
Den ene Sag drejede sig om Sommerbelægning i en Barak, medens den
anden Sag angik et ved en Ombygning fremkommet tor lavt Værelse, der tillodes
for den daværende Lejer og hans eventuelle Enke. Endelig angik den tredie Sag,
der indtraf i 1927, en Ejendom, hvor Forholdene var gjort kompliceret ved en
tidligere Afgørelse fra 1909. Her blev Opvarmning af nogle kun 4,5 m
2
store
Værelser efter Omstændighederne tilladt.
Af de 12 Sager angaaende Kælderbeboelser — den tredie Undergruppe —
er de 9 afsluttede med Tilhold eller Paalæg om Ophør med Beboelse, og af disse
Kældere er kun en enkelt efter Reparation atter tilladt beboet.
Af de 3 paa anden Maade afgjorte Sager overgik den ene til Indenrigs
ministeriets Afgørelse, medens den anden Sag afsluttedes ved, at Sundhedskom
missionen i 1928 gav en til 5 Aar begrænset Beboelsestilladelse. Endelig blev den
tredie Sag henlagt, efter at et Par syge Børn var fraflyttet Kælderen, der vel var
daarlig som Bolig, men som dog tilfredsstillede Bygningslovens Krav.
Den anden Hovedgruppe af herhen hørende Sundhedskommissionssager
angaar — som nævnt — Arbejdsrum, Butikker og Værksteder og andre Arbejds
rum. Alle de undersøgte Arbejdsrum fandtes i Kælderlokaler.
De 2 Undergrupper, Butikker og Værksteder, glider noget over i hinanden,
da det samme Kælderrum snart kan bruges som Butik, snart som Værksted.
Den forældede Bygningslovs dog noget strængere Bestemmelser om og
Krav til Beboelsesrum har ligesom bidraget til i Aarenes Løb at drive Væikste-
der og andre Arbejdslokaler ned i Kældrene.
Først i 1919 fik Sundhedskommissionen et vist Tilsyn med saadanne Lo
kaler og Ret til at skride ind, naar Sundhedskommissionens Tilladelse til at tage
Rummene i Brug til Værksted eller Butik ikke — som nu krævet — var ind
hentet, inden Virksomhederne startede.
Det eneste Værksted, hvor der blev givet Tilhold om straks at ophøre
med Arbejdet, var et kun 2 m højt Blikkenslagerværksted med Loftet omtrent
55 cm over Terrainet. Kælderen var indrettet i 1882 og var uden fast Ildsted.
I 9 Tilfælde nægtedes Andragender om Tilladelse til at indrette Arbejds
lokaler i Kældere, der ikke naaedeop til Bygningslovens mindste Krav.
Mellem disse Andragender fandtes følgende: et Snedkerværksted uden
Vinduer, et underjordisk Skolelokale og et Kælderrum 1,94 m højt og med
Loftet i Gadens Niveau.
Af de resterende 4 Sager om Arbejdslokaler i Kældere viste 2 sig ved
nøjere Undersøgelse at høre under Bygningskommissionen, medens der i en Sag
blev givet Tilladelse til Arbejde om Dagen. Den sidste Sag angik endelig en Ejen
dom, hvor Ejeren ved Retten blev dømt til at betale en let stoi Eistatning til
Lejeren for at have udlejet et opvarmet Lagerrum til Værksted.
Om Butikker har der, naar Afgørelserne om 3 Rullekældere regnes med
her, været 13 Sager. Af disse overgik 2 til Indenrigsministeriets Afgørelse. En Sag
bortfaldt, idet Kælderen overgik til Lager for Klaverer.