1936.
2 5 2
cirk. ang. Behandling og Vedligeholdelse af Kirkeklokker.
30April.
Nr. 65.
Fra forskellig Side er Ministeriets Opmærksomhed ble
vet henledet paa den Skade, som Kirkeklokkerne og deres
Tilbehør ofte er udsat for, dels paa Grund af Naturforhold,
navnlig Angreb af Rust m. m., dels paa Grund af manglende
Kendskab til den Maade, paa hvilken Klokkerne rettelig
bør behandles. Ministeriet har derfor anmodet sin Konsulent
i Sager angaaende Kirkeklokker, Organist P. S. Rung-Keller,
om at afgive Betænkning i denne Sag, og Organist Rung-
Keller har derefter udarbejdet den nedenfor aftrykte Er
klæring af 28. Marts 1936: »Om Kirkeklokkers Behandling
og Vedligeholdelse«.
Idet Ministeriet henviser til Organist Rung-Kellers
Betænkning, der herfra har været forelagt de kgl. Bygnings
inspektører, fremsender man hoslagt det fornødne Antal
Eksemplarer af nærværende Cirkulære, der ved Stiftsøvrig
hedernes og Overtilsvennes Foranstaltning bedes omdelt
til Provsterne, Provstiudvalgene, Menighedsraadene og
Kirketiendeejerne til Vejledning og fremtidig Iagttagelse.
O r g a n i s t R u n g - K e l l e r s B e t æ n k n i n g .
Om Kirkeklokkers Behandling og Vedligeholdelse.
Kirkeklokker kræver ligesom enhver Maskine jævnligt
Tilsyn og regelmæssig Pasning. Det har ofte vist sig, at Und
ladelse af i Tide at afhjælpe foreliggende Mangler ved Klok
kernes Funktion ikke blot senere medfører uforholdsmæssig
bekostelige Reparationer, men ogsaa i Længden kan afsted
komme alvorlige Ulykkestilfælde.
1.
Klokkestolen,
i hvilken Klokken hænger, bør være
solid, da den skal bære Klokkernes Vægt, og den bør have et
solidt Underlag, da den er udsat for Ryk og Stød fra den
svingende Klokke. Er Muren skrøbelig eller ikke tilstrække
lig tyk paa det Sted, hvor Klokkestolen er anbragt, bør
denne understøttes med en Tømmerkonstruktion, der maa
bygges saaledes, at Rystelserne føres ned til en solidere Mur-
tykkelse.
Hvor mindre Klokker hænger i Glamhullernes Murværk,
maa dette fra Tid til anden efterses. Ophængning i bøjet