345 / 652
Bom (»Krumbom« eller »Vuggebom«) giver mindre Ryk 30 April,
under Ringningen, og Omhængning efter dette System kan
derfor anbefales, forudsat at Arbejdet udføres af Fagfolk,
det vil sige Specialister i Klokkearbejder.
Ringerens Plads bor helst være i samme Etage (Stok
værk) som Klokkens, men aldrig under denne eller i Klok
kens Udsvingsretning.
2.
Klokkebommen.
Hvis denne er af gammelt Træ, bør
det ved et aarligt Eftersyn konstateres, om den er solid nok.
3.
Ombindingen,
det vil sige de Jern og Beslag, hvormed
Klokken er fastgjort til Træbommen, eller de Bolte og Mø
trikker, der fastholder Klokken til Jernbommen. Det maa
nøje efterses, om Klokken er spændt fuldstændig fast til
Bommen, og Klokken maa ikke i mindste Maade »sløre«
under Ringningen, eller hvis man forsøger at rokke den paa
tværs eller paa langs af dens Ringeretning. Ved nye eller
nylig omhængte Klokker maa Skruer og Møtrikker strammes
2 Maaneder efter Ophængningen, og dette bør, da Træet
stadig svinder noget, og Boltene kan løsne sig, senere gentages
ved livert aarligt Eftersyn
og bedst efter Sommertiden. Ofte
er Klokker og Klokkekroner blevet ødelagt, fordi de har
arbejdet sig løse, og der er opstaaet Brud paa Hankene og
lignende.
Alle Beslagene maa ved Maling eller Galvanisering be
skyttes mod Rustens skadelige Indvirken og paa denne Maade
vedligeholdes.
4.
Aksel og Lejer
maa være nøjagtig vandrette og solidt
fastgjorte til Klokkestolen, da Kneblen ellers faar et forkert
Anslag, hvilket i alt Fald vil foraarsage ikke gavnlige Ryk
i Bjælkerne og endog i Længden vil kunne faa Klokken til
at revne. Lejerne bør jævnlig smøres. Dette bør, hvor der
ikke er Kuglelejer, helst ske en Gang ugentlig med nogle
Draaber fin, mellemsvær Mineralolie. Bronce — eller andre
Metallejer bør smøres en å to Gange aarlig med Konsistens
fedt eller — bedre — med fin Kuglelejefedt.
Den Klokke, der bruges hver Dag, smøres bedst en Gang
ugentlig. Der bør aldrig smøres saa rigeligt, at Smørelsen
Cirk. ang. Behandling og Vedligeholdelse af Kirkeklokker.
253
1936.