206 / 376
198
Frederik den Andens Kroning.
fordelt i 2 Dele, hver paa sin Side af Plankeværket og hver
med sit Felttegn.
Nu nævnede Herolden hvem der skulde
rende sammen, og en Ridder af hver Hob blev forsynet med
en lang Turnerstage af Fyrretræ, i Galop red man imod
hinanden og stødte til hinanden over Plankeværket.
„De brøde de Stager, at Stykkerne fløj
i Vejret vel mange Favne op høj,
naar de gik i sønder, da spraged’ det, saa
det var stor Lyst at høre derpaa.“
Saaledes gik den halve Dag. Derpaa ordnede man sig
i to Flokke og red samlet løs paa hinanden med dragne
Sværd, der dog var særlig indrettede til saadant Ridderspil
og altsaa ikke skarpe.
„De paa hverandre da hugge og sloge,
at det højt op i Skyen mon klinge,
det napped’, der de tilsammen saa ginge.
Trompeterne blæste da alle: her, her,
1
Allarm, Allarm, kom her, kom her.
De hugge paa Harniskene samme Tid,
at Ild fløj af baade klar og hvid,
som man havde paa en Flintesten slaget.
De Heste de bede og sloge om sig,
som de havde været i nogen stor Krig.“
Paa Torvet var opbygget et stort Træskur, hvor Enke
dronningen, Prinsesserne og andre fornemme Damer samt
nogle af Rigsraadet opholdt sig som Tilskuere. Om Aftenen
skiltes man ad og enhver drog hjem til sit Herberg for at
aflægge sit Harnisk, men siden samledes man paa Slottet,
hvor Priserne uddeltes til dem, der havde vundet mest Be-
rømmelse i Turneringen. Af dette Ridderspil har man en
samtidig Tegning, der er optagen i Resens Frederik II’s
Krønike.
Den følgende Dag holdt man endnu en saakaldet Fægte-
skole paa Slottet, altsaa ikke for den store Hobs Øjne. Ved
denne Lejlighed lagde man ikke Fingrene imellem. Rasmus
Reravius, af hvis Skildring man har udførlige Efterretninger