204 / 376
196
Frederik den Andens Kroning.
Jens Trudsen Ulfstand ret lige ogsaa.
Frands Brokkenhiis vilde og ej fremgaa.
Erik Rud, Jakob Brokkenhus sloge og af.
Hans Johansen og Lage Ulfstand,
Niels Ulfstand og Otto Brade forsand,
Albert Skeel han sagde og nej for sig.
De takked’ den Herre saa ydmygelig
for saadan skøn Titel og ridderlig Ære,
Hans Naade lod dennem tilbyde da dere,
de vilde med al Tjenstagtighed
lade sig befinde alt stedse beredt,
som tilbørligt var, hvor Hans Majestæt
vild’ dennem tilsige, enten Dag eller Nat.“
Et saadant Afslag var grundet i Adelens Frygt for at
komme i en Afhængighed af Kongemagten, den siden kunde
fortryde.
Med Krone paa Hovedet, Sværd ved Siden og Spiret i
den højre Haand gik Kongen nu ud af Kirken, idet Holger
Rosenkrands bar Rigsæblet foran ham; han besteg en skøn
Hest, paa hvilken alt straalede af Guld, og 4 Rigsraader bar
en Gyldenstykkes Himmel over ham, medens Toget i samme
Orden som tidligere gik ad Slottet til, men ved begge Sider
gik 100 Landsknægte med Harnisk og Værge, iførte gule og
brune Kjortler. Alle Stadens Klokker ringede, Kanonerne
paa Voldene og paa Skibene fyrede uafladelig og Trom
peternes Skrald forøgede end mere al denne Ørenslyst. Alle
Gader, som Toget gik igennem, var besatte med Mennesker
og selv mellem Lægterne paa Tagene tittede Hoveder ud.
Da Kongen kom til Højbro, afskødes
88
Kanoner fra
Voldene nedenfor Slottet, og da han kom indenfor den nederste
Port (formodenlig den Port, der var ved Enden af Højbro)
fløj en gloende Drage imod Kongen, udspyende Raketter til
alle Sider. Et prægtigt Maaltid var beredt paa Slottet, og
man beundrede især de mærkelige Skueretter, af hvilke nogle
forestillede Træer og Urter, andre Fugle og vilde Dyr. Af
Vine gjorde man sig især til Gode med Klaret, Malversi,
Lutendrak og Romani, medens man forlystedes med Musik af