200 / 376
192
Frederik den Andens Kroning.
at undertvinge Ditmarsken i Forening med sine Farbrødre.
Derved erhvervede Kongen sig straks Folkets Yndest og man
kan vel tænke, at hans K r o n i n g s f e s t , som ban forberedede
straks efter Felttogets Tilendebringelse, fremkaldte et stort
Røre.
Slottet blev prydet fra øverst til nederst, Salene og
Værelserne smykkedes med Tapeter af flamsk Klæde, hvori
kunstfærdig var indvævet Scener ^ af det gamle Testamente
eller af den gamle Historie, som Herkules, Hektor, Helena
osv., eller Jagtstykker med Hjort og Hind, Løve og Bjørn,
Høg og Hund, Falk og Ørn eller Lilier og Roser og andre
skønne Blomster. Henimod Festdagen begyndte de fremmede
Gæster at komme, Hertugerne Hans og Adolf af Holsten
med den unge Grev Johan af Oldenborg, Sendebud fra de
forskellige Hansestæder; Kurfyrst Avgust af Meisen med sin
Gemalinde Anna, Kongens Søster, og med dem Kongens
Broder Hertug Magnus, Biskop i Øsel og Kurland, sejlede
fra Varnemunde og steg i Land ved Dragør, hvor Kongen
og hans Farbrødre red dem i Møde og ledsagede dem til
Kjøbenhavn, hvor de hilsedes af en langvarig voldsom Skyden
fra Orlogsflaaden og Kanonerne udenfor Slottet.
„De skøde, at Jorden hun bævede ved,
der fulde og Vindver af Husene ned.
Og for det var mod Aftens Tid,
da saa man Ild saa klar og hvid,
som der havde faldet af Himlen ned
stor Lynild og Torden, saa lysnede det.“
Magistraten havde allerede 16. Marts faaet Befaling til
at bestille gode Herberger og Staldrum til de ventede Gæster
og at tilsige Borgerne, at de skulde forsyne sig med fremmed
Drik og Forraad j>aa Hø> Havre og deslige1).
Ligesom Kongen ikke selv kunde huse sine Gæster, langt
mindre deres talrige Tjenerskab, havde han ej heller Bohave
’) K. D. IV 563.