Previous Page  196 / 376 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 196 / 376 Next Page
Page Background

188

Katholikkerne. Dyrtid 1546.

1543 førtes der Forhandlinger med de Ka n n i k e r og

katholske Præster, der var blevne tilbage og endnu nød deres

tidligere Indtægter, 16 i Tallet; en af disse, Mag. Mathias

Pedersen var endnu Sognepræst i et Landsogn og holdt en

Kapellan, der ikke var examineret af den evangeliske Super­

intendent.

De katholske Præster blev indbudte til en

Disputats med Professorerne om Retfærdiggørelsen og Nad­

verlæren og maatte, skønt modstræbende, falde tilføje og fra­

skrive sig deres tidligere Meninger. Næste Aar holdtes der

i November1) en offentlig Disputats med Kanniker ved Lunds

Domkapitel, vistnok i Kapitelshuset ved Vor Frue Kirke, i Nær­

værelse af Kongen og Mænd af forskellige Livsstillinger; ogsaa

de lundske Kanniker maatte ligesom deres Kollegaer i Kjøben­

havn og Roskilde underskrive en Erklæring, hvori de tilstod

deres Overensstemmelse med den evangeliske Lære.

Nogle

Dage efter foregik den første theoiogiske Doktordisputats efter

Reformationen i Vor Frue Kirke2).

Aaret 1546 var et strengt Aar for Danmark, med en

D y r t i d , hvis Lige ingen kunde mindes, dertil var Vintren

1545—46 usædvanlig streng, saa man kunde gaa over

Øresund og Store Belt og Havet mellem Falster og Meklen­

borg. I Kjøbenhavn kunde Bryggerne og Bagerne ikke faa

Korn at købe, saa de sidste var nær ved at maatte slaa

deres Udsalgsvinduer til. Magistraten udstædte Forbud nrod

Udførsel og begærede Kongens Stadfæstelse. Denne befalede

24. April Statholderen Eske Bilde at sørge for Tilførsel af

Korn og for at de Fattige ogsaa kunde blive delagtige deri,

desuden skulde han lade gøre Hussøgning hos Borgerne efter

større Oplag, der da skulde fratages dem og sælges til dem,

der trængte. Allerede i Februar havde han befalet Joakim

Bek at sælge 10— 15 Læst Korn i Smaapartier til Fattige3).

') Heibergs Peder Palladius S. 103—04. 2) Rørdams Universitets

Hist. I 154, 168, 169.

3) K. D. IV 518. D. Mag. 4 R. I 186.

Rørdams Mon. I 379.