Krigsudsigter 15B9. Befæstningen.
187
sin Værn og Beskærmelse og stadfæstede de Benaadninger,
som var givne dem af hans Forgængere1).
Under Belejringen havde Hertug A l b r e c h t tilsagt
Borgerne at ville give Betaling for sine Krigsfolks Fortæring,
hvilken Godtgørelse 1538 vurderedes til over 30,000 rinske
Gylden, hvorpaa Borgerskabet henvendte sig til Kansleren
Johan Fris, der tilbød at føre Forhandlingerne med Hertugen
uden at blande Kongen ind i Sagen2).
Det er ikke sand
synligt, at disse Forhandlinger førte til noget.
Da Palsgrev F r e d e r i k , Kristiern II’s Svigersøn, 1539
truede Danmark med Krig, befalede Kongen Indbyggerne at
indkøbe Forraad af Levnedsmidler og tilsagde dem at ville
komme dem til Hjælp med Raad og Daad, sende sin Søn og
siden i egen Person komme til dem saa snart som muligt.
Han lod Flaaden tiltakle og bemande og befalede de sælandske
Bønder, der tilhørte Kronen og kirkelige Stiftelser, hver at
arbejde 4 Dage paa egen Kost paa Stadens Volde3).
I disse Aar vedblev Arbejdet paa Be f æs t n i n g e n , men
dette var selvfølgelig til meget Besvær for de sælandske
Bønder, hvorfor Kongen 1542 lod Hr. Anders Bilde under
handle med Borgerne om at opføre nogle Rundeler, og efter-
haanden kom ogsaa Borgerne til at deltage i deres Stads
Befæstning, hvilken Forret og Forpligtelse de havde mistet
1536. Det ses, at det næste Aar blev dem paalagt „at
færdiggøre og ved Magt holde deres Volde og Befæstning'14).
24. Juli 1542 udstædte Magistraten og Lavenes Oldermænd
en Fuldmagt til 3 Mænd, der samme Dag skulde møde paa
Sælands Landsting og paa Stadens Vegne deltage i Prins
Frederiks H y l d in g som Tronfølger. Disse 3 var Borgmester
Povl Hansen, Raadmand Knud . Kempe og Borgeren Niels
Klavsen 5).
')
K. D. I 393— 94.
») K. D. IV 507.
3) K. D. IV 509— 14.
4) K. D. IV 515, 517. 5) K. D. I 401—02.
13*