190 / 376
182
Landsknægtenes Oprør i Avgust 1536. ^
Øjne, at han til sin Dødsdag vedblev at være en hædret og
anset Mand *).
Efter Krigen var Kongens Finanser i stor Uorden, og
det var vanskeligt at skaffe Lønning til Landsknægtene, der
med Utaalmodighed krævede^ deres Sold. Saaledes udstædtes
allerede i Avgust et Brev til Malmø og Landskrone om at
sende deres resterende Skat, „ti Knægtene ville være betalte
og have gjort et s t o r t Op l ø b her i Kjøbenhavn"; Kongen
maatte derfor ogsaa sende Køge 2 Fænniker Knægte og paa
lagde Borgerne at give dem Underholdning, til han kunde
yde dem deres Betaling2).
15.
Oktober3) sammentraadte en Herredag i Kjøbenh
til hvilken største Delen af Adelen, Købstædernes Udsendinge
og udvalgte Bønder af hvert Herred gav Møde, og hvor del
toges mange vigtige Bestemmelser.
30. Oktober udstædte Kongen sin Haandfæstning og
holdt derpaa „ B u r s p r o g “ med den menige Adel, Borgere og
Bønder. Paa Gammeltorv blev et Stillads oprejst, hvor
Kongen og Rigsraadet tog Plads, og hvorfra Kongen oplæste
en skreven Tale for den forsamlede Mængde, „betakkendes
dennem først, for de godvilligen efter hans Befaling havde
mødt“ . Efterat have tilkendegivet, hvorledes han havde til
givet alle og optaget dem i sin Gunst, Naade og Yenskab,
saaledes havde han ogsaa underhandlet med Adelen, at den
aldrig efter denne Dag vilde besvære sig over, hvad Borgere
og Bønder havde gjort imod den, og vilde ej heller, at disse
skulde komme frem med Kæremaal over Adelen, men de
skulde, være og blive hinandens gode Venner. Han havde
ladet Herredagen sammenkalde, fordi han agtede at gjøre en
ny Skik og Ordinans baade i den gejstlige og verdslige
Handel, og Biskopperne havde han ladet fængle, fordi han
vilde, at Guds Ord og Evangelium skulde rent og klart
’) Rørdams Mon. I. 201— 02, 203.
Krag og Stephanius I. 158.
A. Heise i Hist. Tidsk. 4. R. VI. 239, 244—46.
-)
D.
Mag.
3. R. VI.
i5,
46.
3) Smstds. 37.