192 / 376
184
Slutning.
Med Grevens Fejde og Reformationens Indførelse er et
betydningsfuldt Afsnit af Kjøbenhavns Historie afsluttet. Pen
forløbne Tid havde bragt Staden mange Trængsler, og denne
havde paa mange Maader under sin mere end halvfjerde-
hundredaarige Tilværelse været udsat for ydre Angreb, der
for en Del endog havde dens fuldstændige Ødelæggelse som
Handelsstad til Formaal. En i det ydre roligere Tilstand ind-
traadte efter denne Tid, og Staden fik Tid til at vokse
langsomt men sikkert henimod sin Bestemmelse at blive
Landets Hovedstad, Sædet for dets vigtigste Handel og det
Punkt, fra hvilket de aandelige Rørelser spredtes ud over
Danmarks forskellige Egne. Den sidste Tids Storme havde
knækket mangen usund Udvækst og givet de gode Spirer
Lejlighed til at vokse op og sætte Frugt. Et Par Aar efter
kunde Sælands Biskop Peder Plade vidne om Stadens Be
boere: „Vi maa vel give Kjøbenhavns Indbyggere det Lov,
at de høre saa gærne Guds Ord og søge saa. samdrægteligen
til Prædiken, som de gøre udi nogen By udi Danmarks Rige“ ,
og Slutningsverset af den gamle Vise om Grevens Fejde har
vistnok fundet Genklang i deres Hjerter:
Ti ville vi alle af Hjertens Grund
Gud love og prise tillige,
som frelste os af vore Fjenders Haand,
gav Fred udi dette Rige.
Det var alt for vore Synders Skyld,
han haver os straffet saa naadelig,
vilde os dog ikke forøde,
hjalp os af al vor Sorg og Møde,
thi ske hannem Lov evindelig. Amen.