194 / 376
186
Kristian den Tredies Kroning.
kaldt for at sætte den ny Kirkeforfatning i Gang. D& han
kom hjem, fik han dog ringe Tak derfor af Luther, der
mente, at det ikke sømmede sig for ham at krone Konger
og Fyrster, og han „schalt gross und schwer auf ihn“ .
Efter Kroningen slog Kongen i Kirken flere Adelsmænd
til Riddere, blandt hvilke var Peder Skram, til hvem Kongen
begyndte sin Tiltale med disse Ord: „du dyre Helt, du est
det vel værd, at jeg skal slaa dig til Ridder“ *). Fra Kii'ken
gik Toget tilbage til Slottet, men med den Forandring, at
Dronningen red ved Siden af Kongen paa en snehvid Ganger.
Kroningen var følgelig ledsaget af andre Festligheder, navnlig
Dystrenden og Turnering, idet det hed i Indbydelsen til
Adelen, at enhver skulde tage med sig „sin bedste Livhest,
Kyrads og dets Tilbehør" til den forestaaende Turnering og
laane, hvad han manglede, af sine Yenner, saa han- kunde
have sin Rustning færdig senest
8
Dage tilforn.2) Samme
Tid holdtes Herredag, under hvilken de første evangeliske
Biskopper eller Superintendenter, som de skulde kaldes, blev
ordinerede af Bugenhagen 2. September ogsaa i Vor Frue
Kirke og under denne udstædtes den ny Kirkeordinans paa
Latin,
2
Aar senere udgivet i en ny Skikkelse paa Dansk.
Selvfølgelig har Handlinger som Kongekroning og Bispevielse,
der hidtil var foretagne af Erkebispen i Lund, i høj Grad
forbitret Papisterne, men i Kjøbenhavn har de sikkert alene
gjort et godt Indtryk. Sandsynligt er det, at det er i Tiden
umiddelbart herefter, at den ny Sogneordning er foretaget i
Kjøbenhavn, i hvilken Medlemmer .af Rigsraadet deltog i
Forening med Magistraten3).
Kort efter Kroningen, 19. Oktober 1537, udstædte Kongen
et Brev, hvori han tog Byen, dens Øvrighed og Borgere i
]) D. Mag. 3. R. III 89.
2) Se om Kroningen Aktstykker til
Kong Christian den Tredies og Dronning Dorotheas Kroning
af Munter og Werlauff 1831.
3) Tredie Del S. 4.-