191 / 376
Bursprog paa Gammeltorv
30.
Oktober
1536.
-183
prædikes over hele Riget, hvilket de altid havde modsat sig,
ligesom de særlig havde givet Aarsag til den sidste Krig,
baade af nysnævnte Grund og fordi de havde ladet Riget
være hovedløst efter hans Faders Død. Derpaa lod han op
læse et Anklageskrift mod alle Biskopperne1).
„Efterat
samme Artikler var oplæste“ , siger Hvitfeld, „blev Menig
heden bespurgt, om de vilde enten at disse Bisper eller andre
udi deres Sted ude lige Magt skulde nogen Tid igen til
skikkes. Da raabte Almuen, den ene i den andens Mund,
at de vilde blive hos det hellige Evangelium, og ikke have
saadanne Bisper mere, og at Stiftets Gods skulde lægges
under Kronen, Kronen til Bestyrkelse og dem til Lise, at
man ikke saa ofte skulde skatte den fattige Almue“ . Der
efter oplæstes forskellige ny Ordinanser, af hvilke de fleste
siden blev optagne i den koldingske Reces. „Dermed blev
hver hjemforlovet. Og dette Bursprog fik Ende, som varede
ungefær fire Timer langt paa Eftermiddagen
2) “ .
Ved det mærkelige Bursprog paa Gammeltorv erhvervede
Kongen sig Folkets Godkendelse af Katholicismens Afskaffelse,
der af alle de vigtige Begivenheder, som i Tidernes Løb er
foregaaede paa dette Torv, sikkert er den, der har haft den
største Betydning og de vigtigste Følger for Folkets Ud
vikling. Det er Reformationen, der frigjorde Tanken, og
selv om Lutheranismen i de følgende Tider mere end ønske
ligt var holdt de religiøse Fremtoninger under et haardt Aag,
hvad der i flere Henseender vel nok var nødvendigt, saa
længe Pavemagten endnu havde en stor Del af sin Myndighed
tilbage, saa er den Løsning af mange trykkende Baand, som
vor Tid har tilvejebragt, dog en Følge af de nys omtalte
Begivenheder.
') Dette er trykt i Rørdams Monumenta I. 143— 98.
2) Hvit
feld Kristian III’s Krønike S. 210— 13. Krag
og
Stephanius I.
156—59.