Biskoppernes Fængsling 12. Avgust 1536.
181
Dage, han havde opholdt sig i Kjøbenhavn, allerede op-
traadt paa sin gamle Vis som Stadens Herre imod en
Borger, der sandsynligvis har været med til at true og for-
haane ham under et af de forskellige voldsomme Sammenstød,
han havde haft med Borgerne. I Anklageskriftet mod Bi
skopperne hedder det herom1): „Den Tid Kjøbenhavns Stad
blev opgiven og samme Biskop er kommen deriud og havde
nogle Dage været derinde, har han sendt Bud efter' en
Borger Jakob Rus, at han skulde komme til ham paa hans
Gaard, hvilken Borger straks godvilligen er kommen tilstede.
Saa har han kaldt ham ind udi sit Herberge til sig og over
god Tro og Love er falden over den ai’me Mand og ganske
erbarmeligen med en Stridshammer slaaet og trælbaaret
(trælslaaet) ham, at paa det sidste hans egne Svende udaf
stor Medynk, som de fik af den arme Mands jammerlige
Raab og Ski-ig, have slaaet Døren op og taget den arme
Mand af Hænderne paa ham. Saa har og Bispen aldeles
ingen Ret dertil saa at handle med vore Borgere og saa
vældeligen og uforseendes at overfalde dem med Overvold. “
Biskopperne blev satte hver for sig i Blaataarn og be-
vbgtede af Hageskytter og Drabanter; samtidig blev Byen
afspærret til Lands og Vands i 3 Dage. Klokken
8
samme
Morgen stævnedes de andre Medlemmer af Rigsraadet fq j
Kongen tilligemed Biskop Ove Bilde af Aarhus, der ogsaa
blev taget i Varetægt, da han ikke vilde falde tilføje; de
verdslige Raader derimod udstædte den Forpligtelse, at de
ikke vilde modsætte sig den verdslige Bispemagts Afskaffelse.
Den, der egenlig var Ophavsmanden til dette Foretagende,
var den snilde Jørgen Kok, der for faa Dage siden saa yd
mygt havde maattet bede Kongen om Naade, men saaledes
har forstaaet at fralægge sig al Skyld og give sit Had til
Rigsraadet og Adelen et saa naturligt Udseende i Kongens
J) Rørdams Mon. I.
180
—
81
.