185 / 376
Ambrosius Bogbinder.
175
svend havde angaaet Forhaanelser imod Kong Kristiern II.
og Brevveksling med Belejringshæren, altsaa aabenbart
Forræderi. Kongen havde vel givet Benaadning, men privat
Søgsmaal var selvfølgelig tilladt. Det var klart, at hvis der
var Beviser for Jens Kammersvends Brøde, maatte han
dømmes som falden paa sine Gærninger, men kunde disse
ikke skaffes tilveje, maatte Ambrosius blive dømt som Mand-
draber. Paa Tinget svarede han, at han havde Bevisei’ne for
Jens Kammersvends Forræderi i sit Hus, og at han vilde
medbringe dem næste Dag. Men han kom ikke, og man
fandt ham liggende død, som man mente af Gift, han havde
taget til sig. Et saa tragisk Endeligt fik denne Mand, der
havde sat alt paa Spil af Kærlighed til sin Barndomsven,
den fangne Konge; nu var alt tab.t, endog Æren, og For
tvivlelse greb Manden med det hæftige Sind.
Ambrosius Bogbinder var Søn af Borgmester Hans
Metzenheim Bogbinder1) og hans Hustru Birgitte; dette an
sete Ægtepar bode paa Højbrostrædes østre Side, der efter
Ildebranden 1795 nedlagdes tilligemed Færgestræde forat
frembringe Højbroplads; deres Hus, prydet med gotisk Billed-
huggerai’bejde, skal endnu have været til i forrige Aar-
hundrede; i alle Fald er det sikkert nok, at Svaneapotheket
var her til 1782. Det Yenskab, Kong Hans nærede for dette
Ægtepar finder sit Udtryk i den Omstændighed, at han viste dem
den Tillid, at han en Tid overlod dem sin Søn Kristierns Op
dragelse, hvilket uden Tvivl først har grundlagt den senere
Konges Interesse for Borgerstanden og fremkaldte en Kærlig
hed til Kristiern I I ., der først gik til Grunde ved Døden,
hos Hans Bogbinders 2 Sønner. Disses Alder kendes ikke,
men da Ambrosius optræder ved en Retshandling 1516, maa
han da have været voksen; det er sandsynligt, at han om
trent har været jevnaldrende med Kristiern II., og at han
*) Om ham findes udførlige Efterretninger af Werlauff i Hist.
Tidsk. III. 614— 19.