181 / 376
Mødet paa Nørre Fælled 29. Juli.
171
deres gamle Privilegier, men paa den anden Side skulde de
være Kongen tro i hans Levetid, og efter hans Død holde
Staden til Rigens Raad og den Herre og Konge, som dette
kejsede, kaarede og samtykte, altsaa aldeles opgive den
fangne Konge.
Sjælden har en udhungret Stad faaet lempeligere Be
tingelser. Den milde Konge slog en Streg over det forbigangne
og vandt sig derved Yenner, hvor han før havde Fjender. 29.
Juli lod Kongen 2 Faner Soldater gaa ind i Byen og 30
Gisler sendtes til Kongen i Lejren som Borgen for Freden.
Levnedsmidler førtes ind, og saa blottet var Staden for alt,
at et Øjenvidne mente, at der kun var Løv paa Træerne
tilbage. Samme Dag drog en sørgelig Skare ud af Porten;
Hertug Albrecht i Spidsen paa en Hest, Grev Kristoffer,
Borgmestrene og Jørgen Kok med hvide Stave i Hænderne
og med blottede Hoveder, og paa Fælleden mellem Staden
og Lejren (Nørre Fælled) dannede Kongens Tropper en Kreds
omkring dem.
Først stædedes Greven for Kongens Aasyn; det var
egenlig bestemt, at han skulde knæle, men han nøjedes med
en Bøjning og bad Kongen om Naade og Tilgivelse for Guds
Skyld. Kongen talte strenge Ord til ham og mindede ham
om deres sidste Møde i Kolding, da Greven i en hovmodig
Tone havde tilbudt ham en Plads som Høvedsmand under
sig, og Kongen truede med at ville beholde ham som sin
Fange. Da skede den samme Formalitet, som oftere om
tales, med „Dannemænds F o rb øn "1).
Kristoffers tydske
Høvedsmænd traadte frem og forestillede Kongen den Skam
det vilde være for dem og for det tydske Navn, om de saa
ledes skulde forlade deres Herre som Fange, andre Konger,
Fyrster og Heirer vilde ikke mere tage dem i Tjeneste, og
de vilde komme i Ry for at have forraadt deres Herre.
*) Se foran Processen mod Hans Tavsen 1533 og Kjøbenhavn i
Middelaldren S. 130—31.