182 / 376
179
Mødet paa Nørre Fælled 29. Juli.
Maatte Greven slippe løs, vilde de i Fremtiden gærne tjene
Kong Kristian. Da derpaa ogsaa Kongens égne Feltøverster
bad om Naade, gav Kongen ham Lov til at drage bort.
Kongens Kansler Wulfgang Utenhof fremsagde derpaa en Ed,
som Kristoffer gentog, og med oprakte Fingre lovede han i
Nærværelse af mange tusind Mennesker til Hest og til Fods,
at han aldrig mere vilde sætte sin Fod i Danmark, Norge
eller Hertugdømmerne eller foretage noget mod disse Rigers
Indbyggere, Kongens umyndige Efroder, Kongen af Sverig,
Hertugen af Prøjsen, Greven af Hessen og Fyrsten af Liine-
borg eller andre af Kongens Tilhængere. Hertug Albrecht
blev behandlet med niere Hensyn, Kongen gav ham frit Lejde
til at drage til Meklenborg paa 2 prøjsiske Skibe, der
skulde tage med sig tilbage de danske Adelsmænd, der var
førte til Meklenborg, og 2 upartiske Fyrster skulde siden af
gøre, hvad Skadeserstatning han skulde yde.
Derpaa faldt Stadens Udsendinge paa Knæ og svor paa
Stadens Vegne, at den vilde være Kongen tro og huld og
aldrig mere slutte sig til Kristiern II., Kejseren eller
Burgund. Jørgen Kok og Ambrosius Bogbinder maatte 2
Gange gøre Knæfald, og det var først paa Forbøn af Hertug
Vilhelm af Brunsvig, nogle Ritmestre og andre Personer, at
de blev tagne til Naade, dog paa den Betingelse, at de i
Fremtiden ikke maatte bo i Kjøbenhavn og Malmø, men kun
hvor Kongen paaviste dem Ophold.
Disse Optrin var imidlertid kun en Form, da alt forud
var afgjort i den Dagen i Forvejen skrevne Traktat, den
hele Akt skulde for den store Mængdes Øjne være en Frem
stilling af de Følelser, der havde gjort sig gældende ved
Afslutningen af Kapitulationen. De 2 fremmede Fyrster
drog derpaa afsted men med sænkede Faner, Hertug Albrecht
med Gemalinde skulde have rejst til Køge, hvorfra de videre
skulde overføres, men paa den prøjsiske Admiral Johan
Peins Forbøn tillodes det dem at udskibes fra Kjøbenhavn,