183 / 376
Kongens Indtog
6
. Avgust.
173
og de har altsaa tilbragt endnu en Nat i Staden. Kristoffer
derimod fik ingen saadan Tilladelse3).
Det stod frit for de danske, der ønskede det, at vandre
ud med dem, men det var vistnok meget faa, der benyttede
denne Tilladelse. Det var en Betingelse, at de tydske
Tropper først skulde tilfredsstille deres Værter i Kjøbenhavn,
men de havde intet at betale med, og Hertug'Albrecht gav
Borgerne sit Æresord paa, at han skulde udrede denne Sum,
naar han var kommen hjem. Summen beløb sig til over
30000 Gylden, men endnu 2 Aar efter var ikke en Skilling
deraf betalt2).
Det var Kongens Bestemmelse at drage ind i Kjøben
havn allerede den 30. Juli3) , men det højtidelige Indtog
foregik dog først Ottendedagen efter, Søndagen den
6
. Avgust,
da lian med sin Gemalinde i Optog red ind gennem den be
tvungne Bys Port. Det var et sørgeligt Syn, der fremstilledes
for ham: Tagene paa Kirker og Huse var nedskudte, i
mange Huse var der Huller i Murene, saa man hvert Øje
blik kunde frygte for deres Sammenstyrtning, Vinduerne var
slagne ind, saa man kunde se ind i Husene og straks faa
Indblik i den Nød og Elendighed, der herskede. Værksteder
og Boder var lukkede, da Ejerne enten havde udsolgt eller
mistet Varerne ved Røveri og Plyndring. Kongen var rørt
og han udtalte tydelig Forbandelse over dem, der havde
været Aarsag til saa mange Menneskers Ulykke. Indenfor
Porten blev han modtaget af Magistraten, der beklagede, at
der ikke kunde vises offentlige Glædesytringer paa Grund
af den store Nød, der var overgaaet hele Byen, men be
vidnede alene sit gode Hjertelag ved Graad og Suk4). Den
fattige Almue der havde lidt størst Nød, modtog ham som
*) K. D. I. 390—93, IV. 500—03.
L. Daas Meddelelse i norsk
hist. Tidsk. HI. 468—75.
2) K. D. IV. 507—08.
3) K. D.
IV. 501.
4) I Roskilde Aarbogen (Rørdams Mon. I. 375)
siges, at Kongen blev modtagen i Kjøbenhavn „med stor Ære
og
Pral“.