179 / 376
Hungersnøden.
169
gaa eller staa. Børn gik omkring paa Marken udenfor og
ved Graven og spiste Græs, og mange fandtes liggende døde
med Fjer og Græs i Mundene.
I Henrik Smiths danske Aarbog1) beskrives Nøden saa-
ledes: „Man gav ogsaa de fattige Borgere udi nogen Stund
Mask til at give deres Børn at æde, og omsider opledte de
selv alle Vegne gammel Mask og bagte Brød deraf. Oluf
Skriver og Mester Simon Badskær2) havde de bedste Brønde,
der hentede de ud alt det Vand, de drak, og paa det sidste
var der saa stor Hunger i Kjøbenhavn, at mange nedfaldt,
som de gik paa Gaden, og døde. Der fandtes og mange
døde i deres Senge liggende og hos Volden og i Stræder og
mange saa forsmægtede, at de kunde hverken staa eller
gaa eller oprejse dem selv; der fandtes Børn liggende ved
Moderens Bryst diende saa længe, at baade Moderen og
Barnet døde. Var der og saadan Hunger i Kjøbenhavn, at
man aldrig saadan hørte undtagen i Jerusalem “ .
Den prøjsiske Admiral Johan Pein lignede ogsaa Be
lejringen ved Jerusalems. 22. Juli kostede en Hest, der
ellers var 15 Mk. værd, 100 Mk., saa megen Kaal, som 10
Personer behøvede til et Maaltid, 5 Mk., en Kalv 160 Mk.,
en Okse 200 Mk., en Hund
6
Mk.
Tilsidst spiste man
ogsaa Katte og Rotter. Da steg Nøden saaledes, at 12 Kaal-
blade kostede 4 Sk., en Kat 2 Mk., 1 Æg 1 Mk. Man
tørrede Andemad og Hestelindser, og bagte Brød deraf. Af
Flodholt blandet med Ilesteblod og en Smule Bygmel
lavedes nu ogsaa Brød.
Endelig drog Hertug Albrecht 26. Juli ud i Kongens
Lejr og ved Hertug Vilhelm af Lyneborgs Mellemkomst
lykkedes det at stemme Kongen til Mildhed, ti denne
') Rørdams Mon. I. 635. Sammesteds findes en Fortegnelse over
Priser paa Fødevarer i Belejringens sidste Tid, der stadfæster
Skildringen af, hvad man tog til Takke med.
2) Han bode
påa det østlige Hjørne af Klosterstræde og Vimmelskattet, se
K. D. III. 31.