Krigen 1645.
261
7.
Juni paalagde Kongen Korfits Ulfeldfc at have Opsigt
med Vagten, især skulde han tilholde Borgerne ikke at for
lade deres Poster, og lade give Agt paa dem, der drog paa
Vagt i Borgernes Sted og som ikke havde svoret til Fanen
og endnu mindre til Byen, at de intet utilbørligt foretog
sig. Da Udenværkerne paa Byens østre og vestre Side nu
næsten var færdige, behøvedes der færre Folk, og de skulde
forsynes med Vagthuse og Skilderhuse, derimod var Værket
udenfor Nørreport („Dammen") ikke færdigt, hvorfor denne
Port indtil videre skulde lukkes og Broen paa Dæmningen
over Sortedamssøen afbrydes.
Der var imidlertid Sygelighed ombord paa Flaaden; de
syge Soldater blev indkvarterede hos Borgerne, men der
maatte ellers ingen komme i Land ved S. Anne Bro eller
indenfor Bommene uden med Bevis for, hvor de vilde h en1).
25.
Juli lagde den svenske Flaade sig udenfor Amager
og
8
. Avgust blev et dansk Krigsskib taget mellem Malmø
og Kjøbenhavn2).
Ved den svenske Flaades Ankomst fik man travlt med
at sikre Havnen, og Niels Trolle fik 30. Juli Befaling om
at besætte Batteriet ved Toldboden med Kanoner og Mand
skab fra Skibene. Samme Dag tillod Kongen, at Nørreport
blev aabnet om Torvedagene, at Bønderne kunde komme ind
med deres Varer, men ellers maatte det yderste Stakit ikke
lukkes op, kun Laagen maatte benyttes. Af et kgl. Brev af
4. Avg. ses det, at Befæstningen udenfor Nørreport, som
Borgerne skulde gøre i Stand, ikke var-færdig endnu. Vol
dene var ikke saaledes, at man der kunde bruge sit Gevær,
da Brystværnet ikke var i Stand, hvorfor Magistraten blev til
holdt at lade dette udføre til Borgernes eget Forsvar. Isteden-
for Skansekurve kunde bruges Vinfade fyldte med Jord.
Faa Dage efter sluttedes imidlertid Freden, og Byen
blev for denne Gang forskaanet for en Belejring.
K. D. V 282—83.
*) K. D. V 789.