271 / 376
Tøjhusets Brand 1647.
263
studerede kun paa at drive Kongen af Landet, saa vilde den
vsere sine egne Herrer, ligeson ' Sverig og Holland, saaledes
gik Rygtet her blandt Borgerne.
Herfor blev han siden
relegeret fra Universitetet, da han ikke vilde navngive nogen
Borger, der havde talt saaledes1).
10.
Juli beskikkedes en særlig Raadstueskriver, hvad
der nu kaldes Kontorchef under Magistraten2).
Endnu i April 1646 var Nørreport, der paa Grund at
Krigsudsigterne var bleveni lukket 7. Juni forrige Aar, ikke
aaben for Færdselen, da Magistraten havde lovet først at
gøre Udenværket ved Ravnsborg i Stand.
Dette blev dog
nu udsat, imod at man forlængede den gamle Nørrevold saa
ledes, at Rosenborg kom indenfor Yolden3).
20. Dec. 1646 stod en Islænder, der 18— 20 Aar havde
været i Barbariet og havde antaget den muhamedanske
Religion, aabenbar Skrifte i Holmens Kirke og blev igen ind
lemmet i den kristne K irke4).
12.
Feb. 1647 brændte T ø j h u s e t paa Grund af en Ufor
sigtighed, der opstod ved Forfærdigelse af en Granat, hvilken
sprang og dræbte en halv Snes Personer.
Kongen ilede
straks til og kaldte Tøjmesteren Oberst Zernichow, der var
sysselsat med at redde, ud.
Han kom endelig „og faldt
næsegrus ned paa Jorden og bad om Naade, ti han endnu
ikke vidste, hvorfra Ilden var kommen. Kongen i Iver løb
imod ham og vilde slaa, men Rigens Raad, som tilstede var,
bad paa det underdanigste, Hans Majestæt ikke vilde sig ivre,
man kunde ikke endnu vide, hvem derudi kunde være skyl
dige. “ Ilden gjorde stor Skade paa Rustkamret, saa kun
Kanonerne forneden blev reddede.
„Kom Ild udi Arkeliet
og i Fyrværkerne og andet saadant deri var, som straks
opslog udi en" Hast, det ganske Hus antændte, saa ingen
Mennesker muligt var at kunne læske.“
Branden varede
*) Ny D. Mag. YI 210—14. 2) Tredie Del S. 263. 3) Christian
IV’s Breve 1645—48 S. 152. 4) K. D. V 790.