276 / 376
2 6 8
Forslag om Stadens Ophjælpning.
Købmænd, Kræmmere og Yinhandlere burde have et Lav.
Fremmede burde ikke tvinges til at forhandle deres Varer
paa Børsen eller Pakhusene, men burde frit kunne indføre
dem i Byen. Haandværkerne burde have Lavsret og Borger
skabet forskaanes for Indkvartering, alt efter et af Magi
straten indgivet Andragende1).
I Nov. indkom Besværinger fra Borgerskabet og Magi
straten, der med Bitterhed klagede over de Byrder, som
Borgerskabet maatte bære imod de gamle Privilegiers Tilsagn
og om Adelens og Gejstlighedens og de kgl. Tjeneres Fri
heder, ligesom der faldt bitre Ord mod Adelen og Kongens
Haandfæstning. Kansleren Kristen Skeel mente, at det var
„haarde og ubekvemme" Ord, men at man i disse Tider
burde „temporisere" og med Lemfældighed „føre dem til
Gemyt“ , hvor ondt det gjorde Hans Majestæt, der altid
havde søgt den borgerlige Stands Velfærd og Forbedring, at
de ikke vilde bære den Accise, der var paalagt, fordi Rigets
Tilstand var saa tung.
Joakim Gersdorf talte med de 2 øverste Borgmestre,
der skød Skylden paa Borgerskabet, og de gjorde en skriftlig
Undskyldning, men mente dog, at for Accise burde ingen
være forskaanet. De
2
ældste Borgmestre blev derpaa 25.
Nov. kaldte op for Kongen i Kanslerens og Statholderens
Nærværelse, „hvor Hans kgl. Majestæt selv dem Bagde, at
han har faaet adskillige deres Supplikatser, som paa en sæl-
Bom og utilbørlig Manér var stilede, hvorudi de lod ham
høre hans Kapitulation, han havde gjort, der han Riget an
tog, men den Supplikats, som idag blev exhiberet, den lod
sig høi’e. Havde de søgt det paa den Vis, kunde de langt
mere dermed have erlanget“ . Der blev derpaa givet et
imødekommende Svar, at man vilde forandre Acciseloven,
hvis der viste sig ubillig Tynge deraf, at der ikke skulde
foretages Undersøgelse i Borgeimes Huse og at der skulde ske
‘) K. D. V I 340— 42.