Krigen 1658.
271
i Stadens Omegn, fik de udskrevne fra Kjøbenhavns Len
Tilladelse til at drage hjem i Høstens Tid og gøre Arbejde.1)
1656 indviedes Trinitatis Kirke paa Trinitatis Søndag.2)
Den ubesindige K r i g , hvori Danmark havde styrtet sig
1657, blev højst skæbnesvanger for Landet. Karl Gustav ud
førte i Begyndelsen af Februar 1658 den Heltedaad at føre sin
Haer over Isen til Laaland og derfra til Sæland, hvor man
i Vordingborg holdt Raadslagning om Ulfeldts Plan at gaa
lige mod Kjøbenhavn, afsætte Kong Frederik og forene
Norge og idetmindste Danmark til Store Belt med Sverig.
De fleste Svenske stod dog paa, at Sverig skulde lade sig
nøje enten med Skaane, Halland og Bleking eller med
Norge. Imidlertid gjorde Klas Thott et Strejftog mod
Kjøbenhavn og forsikrede Karl Gustav, at Forvirringen var
saa stor og Forsvarsvæsenet saa ringe, at Byen maatte falde
ved det første kraftige Anfald. Kongen mente dog, at det
var rettest at slutte Fred, ved hvilken man med Sikkerhed
kunde vinde Landskaberne østen for Øresund. Thott sva
rede: „Jeg anholder underdanigst og som en Naade at løbe
til Storms mod Kjøbenhavn og jeg svarer med mit Hoved
for det heldige Udfald og at Eders Majestæt med sine
Svende skal i Morgen staa i den danske Konges Slot og der
i den fangne Kongefamilie foreskrive Freden, som Eders
Majestæt bedst s y n e s M e n Kongen var stemt for Under
handlinger og havde et temmelig skarpt Ordskifte med
Thott.
I Kjøbenhavn havde Kong Frederik lige fra Maanedens
Begyndelse været betænkt paa det værste. Allerede den
1
. befalede han Magistraten at lade forfærdige et Par hun
drede frisiske Ryttere, 12 Fod lange, til Voldenes Befæst
ning, og der indkaldtes saa godt som alt Militær i Sæland
til dette eneste faste Punkt. Paa Kristianshavn blev 50
Borgere beordrede til at holde Nattevagt paa Voldene, og
') K. D. V 384, 386, 393, 396.
2) Fjerde Del S. 121.