283 / 376
Krigen 1658.
275
Hjælpen kom, denne Hjælp kunde blive for kostbar, og man
kunde være lige saa ilde faren med Hollænderne som med
de Svenske. Man var ogsaa villig til at give Kjøbenhavn
og Kristianshavn udstrakte Privilegier, saaledes som Borger
skabet havde søgt om 9. Juni og som det ogsaa fik Brev
paa 10. August.
Det vakte selvfølgelig stor Bevægelse i Staden, da det
Søndagen
8
. Avg. i Kirketiden rygtedes, at den svenske
Flaade havde kastet Anker ved Dragør, medens man endnu
ikke den Dag kunde vide Besked om Karl Gustavs Land
gang i Korsør. Den hollandske Gesandt von Beuningen for
sikrede Regeringen om sit Lands Bistand og ilede straks til
søs til Holland. Om Aftenen afsendte Kongen Mogens Høg
og Kristen Skeel forat opsøge Karl Gustav og de begav sig
paa Vejen til Køge, hvor de ventede at træffe ham, men
ved Hvidovre fik de at vide, at der ingen Svenskere var ad
den Kant, hvorpaa de drog til Roskilde, hvor de allerede
traf svensk Rytteri, der altsaa paa den ene Dag havde gjort
Vejen fra Korsør og dertil. I Ringsted vilde de nu oppe
bie Karl Gustav, men han lod dem vente til næste Dag og
henviste dem efter en Underhandling til 2 Kommissærer, af
hvilke den ene, Grev Schlippenbach, fremkom med de
Ytringer, at Danmarks sidste Time var kommen, det kunde
jo være Gesandterne det samme, om deres Konge hed Karl,
Frederik eller Kristian, og man maatte bede til Gud, at saa
dan herlig Stad som Kjøbenhavn ikke skulde ødelægges og
saa mange tusend Mennesker svømme i deres Blod.
Med
uforrettet Sag kom Gesandterne tilbage d. 11. Avgust, og
det var kun med et tungt Hjærte, at de kunde give Med
delelse om deres Sendefærd.
I disse 3 Dage var der imidlertid foregaaet store Ting
i Kjøbenhavn. Allerede d.
8
. Avgust, da Rygterne gik frem
og tilbage og der i Kongens Raad afhandledes om, hvad der
skulde gøres, var der Folk af Borgerstanden, der viste, hvor
ledes man burde gaa Fremtiden imøde. Vesterjyden J e n s