278
Den daarlige Forsvarsevne.
tænkte ikke nu paa at flytte, da de haabede., at Gesandterne
vilde skaffe Fred. Da denne nu ikke blev tilvejebragt, „blev
Trommerne udsendte at tilsige dem, de skulde rippe og
flytte. Da kunde den ene ikke hjælpe den anden; de, som
var i Byen, havde nok at skøtte med Voldene og Stykker
derpaa at bringe, da skaffede de af Husene alt det, de
kunde, ud paa Gaden og i Haverne, mente saa med Tideu
at kunne bi-inge det i Byen; da blev sat Ild paa Husene,
og naar fattige Folk var ved noget at redde fra Ilden , var
andre løse Folk ved andet at stjæle og røve, og dermed
blev Portene tillige tillukkede, at man siden intet kunde faa
ind, som man mente; saa kom Fjenden derover, dermed
blev fattigt Folk af med det, de havde, for Kongens, Kronens
og Byens Frelse“ .
Byen blev ogsaa sat i Belejringstilstand; det blev for
budt ved Trommeslag i alle Gader at færdes paa Gaderne
efter Kl. 9 om Aftenen, ligesom Ingen paa Volden maatte
løsne Skud uden imod Fjenden.
Det var ingen Spøg for Byen at tage mod en Belejring
paa denne Aarstid, da alt Forraad paa Fødevarer, Foder og
Brænde var udtømt og selv de rigeste Folk kun havde For
syning for en 14 Dages Tid. Det var i denne Maaned, man
ellers plejede at forsyne sig; Brændeskuderne var ikke
komne, Kornet var ikke høstet og den svenske Flaade i
Øresund hindrede al Tilførsel. „Her var paa den ene Side
af Byen nogle nylig begyndte og uforfærdigede Volde og
Grave, mangesteds tørre og mestendels ikke Vand udi dennem
over en Mands Knæ, mangesteds intet Brystvæi’k, og hvor
der var Brystværk, var de ikke saa høje, som de skulde
værge for Benene, ingen Batterier, ikke en Stormpæl og ej
heller Pallisader, saa dersom Gud ikke synderlig havde holdt
Svensken tilbage og hindret hannem hans Løb, Forsæt og
Fart, maatte han ved den ene Side af Byen med alt sit
Rytteri over Volde og Grave redet, og paa den anden Side
med Soldater og Fodfolk lettelig have bestormet og opsteget