291 / 376
Daglig Gudstjeneste. Tarvelig Klædedragt.
2 83
timer i hver Kirke og vedblive dermed hver Formiddag
Kl.
8
og hver Eftermiddag Kl. 3 „og var saaledes lavet og
ordineret, at Kvindekønnet og gamle Folk med deres Børn
gik udi Kirkerne til Bønneli paa de ordinære Timer, hvilket
de saa flittelig tog Vare paa, og det med saadan Alvorlighed,
at man ret synderlig mærkede Bønnens Aand med Ivrighed,
saa vel hos de rige og fattige som hos de mægtige og store,
at Ingen lod sig tykke noget frem for anden, men alle med
stor Ydmyghed, dog det mest, der (da) Nøden syntes haar-
dest, saa længe Fjenden laa dikt under Byen uden Portene.
Og var det des mere at mærke, naar de gloende Kugler,
som Svensken indskød, fløj om Ørene paa Gaderne, lod de
sig ikke holde inde fra Bønnen, men des dristigere gik i
Guds IIus, og endda saa man Guds synderlige Beskærmelse,
at man ikke hørte, nogen kom til Skade paa deres Kirkevej,
uanset Fjenden vidste vel, naar deres Bedetime og Prædiketid
var, og da ikke forsømte sig“ .
Lignende Gudstjeneste indrettedes paa Volden af Kapel
lanerne og nogle fordrevne Landsbypræster tilligemed af Felt
præster og Skibspræster, og der var forordnet visse Bønner
og Psalmer til Brug i Nødens Tid.
Kongefamilien foregik
med Exemplet, og mange søgte til Slotskirken, „hvorover
end mange Gudfrygtige, som saa, hvor alvorlig Kongen,
Dronningen, .kgl. Højhed Prinsen og alle kgl. Børn faldt ind
til Gud, spaade det kgl. Hus Velsignelse af Gud“ .
Der kom en Alvors Aand over alle.
„Som vi vel
vidste, her var en Part ret hoffærdige, smykkede sig og
pralede sig ud tilforn med en Hob ny Noder og Stoltheds
Tegn, som var ret nogle slemme nippede Huer, hvis Pul
bagpaa var ikke 3 Finger bred, med tre Nibbe, et langt
ved hvert Øre og et for ned over Pandan, saa og nogle ret
vederstyggelige Halsklæder og andet sligt forfængeligt, hvilket
de vel besindede, var Gud til Fortørnelse, af det Profeten
Esaias siger.
Dette at aflægge kunde ikke tvinges til ved
Præsternes idelige Paamindelser, ikke ved stor Pestilenses
19*