297 / 376
Kongens Yenlighed og gode Exempel.
289
ning egensindig, ingen søgte egen Ære og Berømmelse, ingen
syntes det umuligt at afværge Fjenden, den ene vilde være
snarere færdig end den anden, den med Raad, den med
Daad, at ej gemene, men end fornemme Borgere gik selv ud
til de afbrændte Huse uden Porten, ej saa ved, at Fjenden
laa derudenfor, og derfra paa deres Ryg og Aksel indbar til
Pallisader, Stormpæle og Brystværn, selv gravede, selv skuf
fede ved Nat og Dag, ja end Generalspersonerne, som da
var her udi Byen, selv tog i med Haanden, selv arbejdede
og hjalp til, at inden 14 Dage havde de saa forbygget og
forskanset sig, at de torde trodse imod Fjenden, at end selv
Fjenden maatte forundre sig, hvorledes vi inden saa faa
Dage fik saadant et Arbejde gjort11.
Det er mærkeligt nok, at Svenskerne ikke kunde hindre
disse Udflugter udenfor Portene, ja Hjørring mener, at Byg
ningen af de Raveliner, der anlagdes foran Voldene, ikke
blev hindrede med et eneste Skud.
Man gik endog fra
Byen ud i Sortedam og slog det lange Græs til Foder og
hentede det modne Korn fra Vængerne indenfor samme Sø.
Hvad der ogsaa •fremmede Endrægtigheden, var, at
Kongen jevnlig ikke alene kaldte Magistraten op paa Slottet,
men enhver Borger, der ikke var bunden til sin Post paa
Volden, kunde møde og tilkendegive sin Mening.
„Saa lod
ogsaa Majestæten tilsyne alt det, der kunde udvise Kærlig
hed, han bød gejstlig og borgerlig Øvrighed tilbords med
sig, han tog dem til Raads med sig, intet vilde paalægge
eller begære, førend han fik sine Undersaatters Samtykke og
Vilje, ja end selv lod til, hvad Majestæten og Dronningen
og kgl. Hus ejede af Guld, Sølv, Klenodier, Fetallie og andet,
hvad til gemene Bedste kunde anvendes, ja end selv ude
om Nattetide i Kuld og Frost, Regn og Sne at se til og
med kongelig Nærværelse sætte Mod i Undersaatterne44.
Alle de Belejrede blev delte i 4 Afdelinger eller „Stater14,
nemlig Hofetaten, Gejstligheden med Universitetet, Borgerne
og de militære, hver med sin Øvrighed, saaledes at f. Ex.