293 / 376
Fjendens Ankomst foran Staden.
285
Egeplanlter, at Soldaterne kunde staa dækkede bagved dem.
Samme Dag afspærredes alle Gader med Jærnlænker.
Hjørring fortæller i Lejrkrandsen, at da Svenskerne kom
til Vartov Hospital om Natten mellem den 11. og 12., var
der en Oberstløjtnant Johan Hausern, der samme Nat selv
tredie gik lige ind under Volden, ja han var endog ovenpaa
Volden imellem Østerport og Stranden.
Han drog derfra
lige til Karl Gustav i Utterslev og tilbød at gaa ind i Byen
paa samme Sted med 2000 Mand, naar Wrangel samtidig
gjorde Allarm ved Vesterport. Om Morgenen kom der nogle
fornemme Svenskere til Vartov og søgte Underretning hos
Præsten Anders Hjørring, der imidlertid ikke indlod sig paa
nærmere Oplysninger, hvorimod en ung Mand, der opholdt
sig i Vartov, maatte afsted til Karl Gustav og afridse Ka
stellet og den Maade, hvorpaa der derfra kunde skydes mod
Voldene.
Grunden til, at Karl Gustav ikke gik lige løs paa
Staden, var den, at han saa, at man var beredt paa tapper
Modstand, og han mente, at hans Styrke var for liden.
Han ventede maaske ogsaa, at Borgerskabet skulde betænke
sig, og lod derfor nogle Dage gaa hen, inden han gjorde
Alvor af at angribe Kronborg, hvor han vidste, at der var
Kanoner og alt det Krigsbehør, som han manglede til at be
gynde en alvorlig Belejring med.
1 de første 3 Dage havde Stemningen været delt mellem
Frygt og Haab.
De udsendte Gesandter havde ikke ladet
høre fra sig, hvilket man maatte anse for et godt Tegn.
Men om Morgenen den 11. Avg. kom de tilbage med ufor
rettet Sag, og nu lukkedes Byens Porte, Vesterport Kl. 5,
Nørreport Kl.
6
og Østerport Kl. 7, saa ingen Vogne kunde
komme ud eller ind. Forstæderne stod i lys Lue, Kirken
udenfor Nørreport sprængtes med Krudt og kun Vartov Ho
spital og Verner Kloumans Lystgaard udenfor Østerport blev
staaende. Studenterne samledes paa Universitetet, og der
blev forelæst dem et kgl. Brev, hvori der lovedes dem særlig