289 / 376
Privilegierne af 10. Avg. 1658.
281
Himlen alting udføre til sit Navns Ære og dette Riges
Frelse og Redning41.
Den indlagte Koncept, som Magistraten og Henrik Muller
var kommen overens om, blev fuldstændig vedtaget af Rege
ringen, hvorimod denne ikke gik ind paa Forslaget om Døtrenes
Ligestilling med Sønnerne.
Privilegierne blev ved oven
nævnte Møde overgivne Magistraten, underskrevne af Kongen
og 12 Rigsraader. og der arbejdedes saa stærkt, at de
samme Dag kunde udkomme paa Tryk.
Et aldeles ens
lydende Brev blev givet Kristianshavn.
Af Flerheden af
Borgerskabet maatte Privilegiet anses som en Overraskelse,
en stor kongelig Gave.
Dette kgl. Privilegium lyder saaledes:
„1. At Kjøbenhavns (henholdsvis Kristianshavn) By skal
være en af de tvende Stabelstæder udi Sæland.
2. Begaves med alle de Privilegier, som nogen Stabel
stad til Kommerciens Flor og Fremtarv kan behøve.
3. At Kjøbenhavn skal være en fri Rigsstad og annam
mes tillige for en fri Rigens Stand og udi alt, hvad Riget til
Bedste delibereres kan, have deres Stemme og Samtykke.
4. At Kjøbenhavns Indbyggere, gejstlige og borger
lige Stands Personer, maa være tilladt at købe og sig til
forhandle adeligt Jordegods og hvis (hvad) dem i saa Maader
enten ved Køb, Arv eller Pant kan tilfalde, være sig Adelens
eller Kronens, det at nyde med lige Frihed, som Adelen har
paa deres.
5. Og ikke med videre Told, Sise eller anden Tynge
og Besværing belægges, end Adelen gør af deres, hvilket alt
sammen, saa vidt Rigens Tarv udkræver, med Samtykke og
Bevilling skal ske og indgaas.
6
. At de udi Fredstid skal være fri for al Skat, Hof-
og anden Indkvartering, og derimod af den algemene Rigens
Fiscus tages, hvormed den nødvendige Garnison kan under
holdes og ellers til Rigens Fornødenhed behøves, mens udi
19