liele Belejringsmateriellet i den første Tid var 10 Kanoner,
hvormed der følgelig intet alvorligt kunne foretages.
13.
Avg. saa man, at Svenskerne om Natten havde be
gyndt at føre L ø b e g r a v e gennem en Have henimod Vester
port, og de vedblev med Arbejdet, uagtet den stadige Ild
fra Voldene. De havde allerede opkastet 2 Batterier, fra
hvilke de beskød Vesterport og Prammen i Kalveboderne. I
Byen var man ligesaa ivrig, en Ra v e l i n lagdes foran Vester
port og en foran Kurtinen mellem Vester og Helmers Bol
værk, ligesom Nørre- og Østerport ogsaa forsynedes med
Udenværker.
Samme Dag gjordes der et Udfald med 600
Mand tilfods og tilhest imod Løbegravene, og man tog nogle
Underofficerer med 20 Mand tilfange. Paa dansk Side faldt
en Kaptejn, hvis Lig efter Krigsskik blev udleveret. „Dette
lykkelige Udfald satte brav Mod i Stadens Garnison og Ind
byggere".
Man forsøgte at forøge Mandskabet ved at lade udsprede
Sedler iblandt Svenskerne. hvori man opfordrede de tydske
Soldater til at gaa over til de danske, hvor de skulde blive
indlemmede i et Regiment, som Adelen vilde hverve, ligesoxu
Borgerskabet havde lovet at ville af egne Midler oprette 3
Regimenter Fodfolk. De, der meldte sig, lovede man 10 Rdl.
straks, godt Kvarter og rnaanedlig Sold, og særlig stilledes
der andre Fordele for Øje. Disse Sedler var daterede 15. Avg.,
men det er naturligt, at de ikke havde nogen Virkning lige-
overfor en Hær, der var vant til at sejre, hvor den kom.
Det danske Rytteri var nemlig næsten overalt blevet fanget
ved det uformodede svenske Anfald, saa der kun kom meget
faa til Kjøbenhavn foruden Oberst Debbern og Ritmester von
der Recke.
Da den første Forvirring havde sat sig i den belejrede
By, tog man for Alvor fat paa Forbedring af Vo l d e n e . Der
udgik Befaling om, at der fra hver Gaard eller Hus skulde
skaffes en Karl eller Kvinde med Spade, der skulde gøre 3
Dages Arbejde.
Dette begyndte den 14. om Morgenen.
Svenskernes Løbegrave Det første Udfald.
287