298 / 376
2 90
Vandrendernes Afbrydelse.
en Militæroffieer intet havde at sige over en Borger, hvor
ved der forebyggedes megen Misfornøjelse.
Søndagen d. 15. Avg. holdtes Gudstjeneste uden Orgel
spil eller Klokkeklang, da det var fox'budt at ringe, ligesaa
lidt som nogen Taarnklokke maatte slaa
0111
Natten, da
Ringning fra nu af blev Stormsignal.
Dette Forbud ved
varede til Hollændernes Ankomst.
Gudstjenesten blev nu
saaledes fordelt, at Sognepræsterne alene tog Vare paa Kir
kerne, men de andre Gejstlige fik hver sin Post paa Volden,
hvor de skulde prædike
0111
Søudagen og Fredagen og holde
Bøn hver Søgnedag.
Der blev nu ogsaa taget Bestemmelse om de Saaredes
Behandling, idet Dr. Jakob Svabe med Dr. Peter Bulches
Søn som Medhjælper og Feltskæren Jørgen Petrus von Ørsted
beskikkedes til at have Tilsyn med dem, og da Borgmestrene
den 16. Avgust var til Gæst hos Kongen paa Slottet, blev
der ifølge Lejrkrandsen taget nærmere Bestemmelse om Op
rettelse af Kvæsthuset, der dog allerede den
1 2
. Avgust var
taget i Bi'Ug af Saarede fra Prammen i Kalvebodexme *).
Det blev ogsaa nu bestemt, at der skulde gaa Ronde
paa Voldene mindst 3 Gange. Kommandanten skulde paase,
at der var Pallisader ved Stadens farligste Adgange, og
Gaderne barrikaderes med Vogne med Skarn eller Sten.
Det blev ogsaa forbudt at lade Kvinder gaa ud af Portene.
17. Avg. afbrød Svenskerne V a n d r e n d e r n e , der førte
Drikkevand til Byen, og xxærmede sig uhyggeligt til Staden
baade ved Vestei’port. og ved Vartov. Vandstanden i Gravene
sank dog ikke, ti, „ved en sær og subtil Invention“ fik man
dog Byens Grave saa fulde af Vand, saa dette løb over og
besværede Fjenden i Løbegravene2). Dette gik saaledes til
efter Hjørrings Beskrivelse: „Først skar de alle de Dæm
ninger af, som hindrede Vandet sit Løb omkring i Gravene,
siden lod de sætte Pumper udi Stranden og derimod satte
') Se Tredie Del S. 356 flg.
2) Danske Sml. IV 321.