301 / 376
Amager.
293
til andre Steder Behov gjordes. Blev der stor Brand, kom
straks Bud efter flere, var det let at slukke, kom ikke
flere, men var alt saa forordnet, at det gik lige til, at
ingen, ikke den armeste, blev forsømt i hans Hus, hvor
Fare kom. Disse Brandmestere havde og ladet sig gøre
store lange Tænger, hartad med Fingre som krumme Hæn
der, at de dermed straks kunde gribe den gloende Kugle og
kaste den ud af Husene hen. hvor de vilde” . 1)
Samme Dag efter Reveillen holdtes der Mønstring over
hele Mandskabet, dets Geværer blev undersøgte, og hver
Officer leverede en Rulle over sit Mandskab.
Det var af stor Betydning for Staden, om Afgrøden fra
Ama g e r kunde frelses fra Fjendens Haand. Bønderne paa
Øen var ikke meget villige til at møde, naar der blev slaaet
Ållarm eller ringet med Klokkerne, hvorfor der blev lagt
Underofficerer i hver By, der kunde samle Mandskabet. Det
blev paalagt Amagerne at forsyne Rytteriet med Foder i 4
Uger og at føre Korn, Hø og andre Varer til Kongens
Gaard paa Kristianshavn. Deres Kvæg skulde de lade saa
ledes bevogte, at naar der var Fare for Fjenden, skulde det
straks inddrives under Kristianshavns Volde, og det blev
paalagt Kristianshavns Magistrat 22. Avg. at skaffe dem
Husrum, naar de selv flyttede ind i Byen. Men Amagerne
foretrak at blive hjemme og lovede selv at værge deres
0
,
og Kongen lagde Rytteriet derud til deres Hjælp. 2 Dage
efter fik Fodermarskalken Befaling til at holde Vagt paa Øen
forat forhindre Landgang og skulde tillige paase, at Be
boerne ikke led Overlast af Soldaterne. 29. Avg. lagdes
Amagerne under Befaling af Oberst Ense.
I Resens Inscriptiones S. 259 opføres Indskriften paa en saa
dan Brandtang: „Anno 1659 den 11 februarii war der storm
hier vor Kopenhagen, da war ich Andreas Frechen von Bres-
lau, muermeister hier in Kopenhagen, elterman fiir die brand
meister und brand gesellen allzusamen, diese brandzangen
brauchten wir vor die feuer kuglen41.