298
Efterladenhed i Vagttjenesten.
stæt tør ved denne Tilstand (nemlig under Krigen) ikke
straffe mig, hvilket forrsederske Greb kunde gøre mig usikker
udi mit Hus, og en Mand af saadant et Rygte og Eftertale
ikke bør at søge Sæde med Eders kgl. Majestæt“ , bad han
Kongen om at tage sig i Forsvar, hvilket denne ogsaa bered
villig gjorde og erklærede, at han altid havde bevist Kongen
og Kronen al Troskab og Tjeneste og aldrig givet billig
Aarsag til Beskyldninger. Det ses af det kgl. Reskript, at
ogsaa andre adelige og uadelige uskyldig blev udskældte af
„en Del uforskammede Æreskændere og Løgnere, mulig af
Fjendens Praktiker eller andre ugudelige Menneskers An
stiftelse “ , men saadant blev forbudt, og Overtrædere truedes
med Straf paa Ære og Liv.
Den vedholdende Vagt paa Volden var trættende i
Længden, og Studenterne vilde nok knibe ud; der udkom
derfor 5. Sept. Befaling til Professorerne om alvorlig at til
holde Studenterne at forblive paa deres Poster Nat og Dag.
Hvis nogen uden Officerernes Tilladelse fjernede sig, skulde
han tilbørlig straffes, hvorimod de, der flittig holdt Vagt
mod Fjendens Overrumpling, skulde vente Forfremmelse frem
for andre. Ogsaa Kommandanten cg Magistraten fik lig
nende Befalinger med Hensyn til Soldaterne og Borgerskabet,
og den Borger, der om Natten lod sig finde i sin Seng,
skulde ikke agtes for en ærlig og god Patriot. Præsterne
skulde ogsaa formane Borgerskabet til flittig at være paa
deres Poster. Straffe for saadanne Overtrædelser idømtes
ogsaa, saaledes blev Tømmermændenes Oldermand 25. Sept.
sat i Blaataarn, fordi han havde forladt Arbejdet om Natten
og ellers været forsømmelig, ligesom det ses, at Tømmer-
mændene ikke alle var villigé til at lystre Kommando.
7. Sept. tegnede Præsterne sig for en frivillig Skat, der
løb op til henved 300 Rdl. om Manneden.
8
. Sept. lod Svenskerne sænke Skibe foran Havnen
forat hindre den danske Flaades Udsejling, og om Natten
udsendte de en Del Baade, der skulde forsøge en Entring