Kronborgs Overgivelse. Hofbetjentene.
399
af Prammen ved Vartov, men de løb imod de Pæle, der stod
i Stranden „paa Reflen ved Indgangen"; det maa altsaa
være Pæle, der et Stykke udenfor Toldboden var nedrammede
til Beskyttelse af Indløbet indenfor Rævshalen. Dette var
første og sidste Gang, der skede saadant Anfald mod
denne Pram.
9.
Sept. lagde de Danske store Bomme over Vandet i
Kalveboderne fra Kongens Bryghus til Amager forat hindre
et fjendtligt Indfald fra Søsiden.
I disse Dage indtraf den store Ulykke, at K r o n b o r g
overgav sig
6
. Sept., hvorved denne vel forsynede Fæstning
kunde yde Fjenden alt det Materiel, som han behøvede, og
lægge alvorlige Hindringer i Vejen for den hollandske Flaade,
naar denne kom til Kjøbenhavns Undsætning. Rygterne kom
snart til Kjøbenhavn, men Ingen vilde- i Begyndelsen tro
dem. Snart fik man dog Syn for Sagn, ti Søndagen 12.
Sept. under Gudstjenesten fyredes der Glædesskud fra den
svenske Flaade, og Dagen efter kom 10 store Kanoner til
Vai'tovs Volde forat skyde paa Prammen; de blev liggende
der, til de d. 17. førtes hen foran Vesterport.
H o f b e t j e n t e n e , der udgjorde et Korps for sig, var
ogsaa blevne sløvede i Vagttjenesten, hvorfor de 13. Sept. fik
en kgl. Formaningsskrivelse. „Endog vi vel havde formodet, at
vore samtlige Hofbetjente, som vi ikke en ringe, men meget
fornemme Post, nemlig Løngangen og derfra indtil Batteriet
ved Bryggerset, siden ogsaa Porten her oppe ved Slottet be
trot har, skulle udi denne store og paatrængende Fare og
vanskelige Tids Tilstand fremfor andre, som sig i lige Maade
godvilligen lade bruge ved Posterne paa Volden, lade sig
finde omhyggeligere og fyrigere til vor Tjeneste“ , saa mærkede
man dog, at en Del, der ellers intet synderligt havde at for
rette, var meget efterladne, idet de forlod Posterne, især om
Morgenen efter Reveillen, uden Officerernes Tilladelse. Kongen
lagde dem derfor Borgernes Exempel for Øje, der indbyrdes
havde vedtaget, at de ikke ansaa den for en ærlig Mand,
20
*