302
Kronborgs Kanoner.
„med for megen Trusel, Haardhed og Hug omgaas og be-
gegner dem“ . Kongen forbød den 16. Sept. Officererne at
straffe, men de skulde melde al Uvilje paa Slottet, og Bøn
derne maatte ej heller tage sig selv til rette, men skulde
ogsaa klage sammesteds. Ingen Officer maatte besvære sin
Kvartervært med Drik og Sværmen eller med at indbyde
Gæster eller tilføje anden Overlast, men skulde lade sig nøje
med det Traktement, Bonden kunde afstedkomme, eller de
Penge, han kunde faa i Stedet. Befalingsmanden Just Ebbel
blev afskediget og Johan Skrøder sat i hans Sted. 200
Karle fra Amager blev 17. Sept. beordrede til Kjøbenhavn
forat gøre Reservetjendste under Hans Schack.
18. Sept. optegner Anders Hjørring, at der kom en
Overløber fra Byen til Vartov, der fortalte om, hvor vel Bor
gerne forstod at betjene Skytset paa Voldene, og at man
med Kikkerter kunde se fra Taarnene, hvor Svenskerne var
forsamlede, og rettede Skudene derefter; Svenskerne klagede
selv ogsaa ofte over det gode Sigte, man tog i Byen.
19. Sept. begyndte man fra Voldene at fyre med Fyr-
mørser. Tre Konstabler sad om Aftenen i en Hytte ved
Vartov og spillede Kort, da der faldt en Granat, der dræbte
dem alle og saarede 2 Kvinder.
20. Sept. forlod hele den svenske Flaade Reden forat
gaa Hollænderne imøde, hvorved de Belejrede fik Lejlighed
til at udsende Kapere.
I disse Dage kom der en Mængde Kanoner fra Kron
borg. Hjørring beretter, at der kom to store Fyrmørsere
til Vartov, fra hvilke man fyrede med Ildkugler, men da
man 22. Sept. skød med den ene, faldt den første Kugle i
en Mødding i Dronningens Have udenfor Vesterport, og da
man derpaa rettede Kanonen efter „det kgl. Hus“ , hvormed
vel maa forstaas et Lysthus i samme Have, gik Skudet i
Stranden, og ved det tredie Skud sprang Fyrmørseren.
Wallensbeck skriver under 21. Sept.: