Vesterport. I dette Udfald deltog nogle Studenter. Samme
Dag gjorde 100 Ryttere et Udfald imod den svenske Vagt,
hvem de jog paa Flugt og fratog nogle Fanger. Fjendens
Løbegrave kom dog stadig nærmere. Derfor maatte Befæst
ningen jevnlig forbedres, men der var ikke Tømmer at faa,
hvorfor det
6
. Okt. befaledes at nedbryde en Del gamle,
ubebode Huse omkring i Byen for at faa Tømmer derfra.
Det saa dog temmelig mørkt ud, og den hollandske Flaade
lod vente paa sig.
Kongen befalede derfor, at Præsterne
skulde gøre Forbøn fra alle Prædikestole om , at Gud vilde
føje det saaledes, at Flaaden kunde komme i betimelig Tid,
da den blev holdt tilbage af Modvind. Ventetiden blev dog
lang og det saa ikke lysteligt ud, da den svenske Flaade igen
6
. Okt. lagde sig paa Reden.
Om Natten til
8
. Okt. havde de Danske lidt et Neder
lag, idet de blev uddrevne af Ravelinen foran Helmer Bol
værk og Svenskerne satte sig fast her.
De var altsaa lige
oppe ved Fæstningsgravene.
Under en tyk Taage steg Karl Gustav i Land ved D r a g ø r
den
8
. Okt. om Morgenen. Medens Landgangen foregik, kom
Wrangel med den betænkelige Efterretning, at den hollandske
Flaade nærmede sig Kattegat, og Kongen besluttede straks
at vende tilbage, men vilde først ødelægge Øen saa vidt
muligt og gav Ordre til straks at stikke Ild paa alle Huse.
I Kongens Følge var en fangen dansk Major Vandervec,
der fik Lejlighed til at flygte, ilede til Kjøbenhavn, hvor
han meddelte den glædelige Tidende om Hollænderne og
om Svenskernes Hærjen paa Amager, og raadede til at gøre
Udfald.
De Svenske angreb først den Skanse, som Bønderne
havde besat ved Dragør, idet de faldt dem i Ryggen, da
Skansen vendte til den modsatte Side, ti fra denne frygtede
man ikke Anfald. Svenskerne satte sig nu fast i de forladte
Skanser. Dagen efter gjorde de Danske Udfald mod Amager
3 0 8
Amagers Ødelæggelse.