317 / 376
Slaget paa Amager 10. Oktober.
309
og stak be^ge Sundbyerne i Brand, for at Fjenden ikke
skulde have Tilhold der.
10.
Okt. skede et Udfald mod Amager under Anførsel
af Schack og Gyldenløve, af 700 Ryttere, Kongen selv var
med. Nærved Kristianshavn mødte de 300 smaalandske
Ryttere, som efter en kort Fægtning blev overvundne. Der
paa ilede man mod Dragør, hvor Svenskerne var førte af
Karl Gustav selv og hans fornemste Officerer, der havde
1500 Mand Fodfolk og 5 Kompagnier Ryttere, som dels
stod ved Dragør, dels ved Hollænderbyen. Det danske Ryt
teri gjorde Indhug paa Rytteriet ved Hollænderbyen og, da
dette maatte vige, paa en Brigade Fodfolk, af hvilken de
tog flere Officerer til Fange. Svenskerne veg i fuld Flugt
til Dragør, det danske Rytteri forfulgte dem og bragte ogsaa
stor Forvirring i de ved Dragør opstillede Brigader, hvor
Karl Gustav og Wrangel holdt, Disse kom selv i stor Livs
fare og slap med Nød og Næppe i Baadene. Wrangel skal
ofte have sagt, at han aldrig havde været i større Fare.
500 Svenske laa slagne og over 100 førtes som Fanger til
Kjøbenhavn.
I Slaget paa Amager havde Generaladjudant Mikkel
Skov nær fanget Kong Karl selv, hvilken Begivenhed om
tales i et latinsk Digt af 0. Borch „Amagria vindicata“ , der i
en samtidig dansk Oversættelse lyder saaledes:
„Skov af de Danske, som Dragonerne anfører,
i Tænder bidende ved Karl saa godt som rører
og siger: hvis du er af ædelt Blod, kan ske
udi det svenske Hof selv en Regenter, se,
da staa i denne Eng, ej drag fra mig din Bringe,
lier er jeg en mod en, dit Sværd mod mit lad klinge;
han hen paa hannem sprang med disse Ord og slog
sin Mund og Haand til ham, der skæv sit Øje drog.
Karl mener, han er fast, af Liv og Magt han stræber
og da Kaballen nu sit Bidsel hører, slæber
han Kongen bort, saa han med grumme Spring undkom
og Pegasus han flyr til Dragør fuld af Skum ')“
l ) D. Mag. 3. R, I 266.