296 / 376
288
Befæstningsarbejder.
Ingen undslog sig. De, der havde Post paa Voldene, lagde
Brystværn op til egen Dækning, derpaa satte de Stormpæle
og tilsidst kora Pallisader nedenfor under Volden.
Øvrig
heden gik omkring, formanede, opmuntrede og gav Beløn
ninger og mange bevarede endnu ved Belejringens Ende de
Gaver, som Kongen selv uddelte. I disse første Dage kunde
man endnu hente al Slags Træværk fra de nedbrudte Huse
i Forstaden.
Man skaffede sig til Dækning store Kurve,
fyldte med Jord og Gødning, de, der ikke havde Kurve, tog
overskaarne Tønder, men de var ikke saa gode som Kurvene,
da Træet fløj omkring og gjorde Skade, naar en Kugle
ramte. A f Vaaben tilvejebragte man alle de Spyd, der var
at overkomme, eller store bredskaftede Økser, i Form af
Halvmaaner, Morgenstjerner, Høleer, der var satte paa Stager,
alt til at afværge Storm.
Da de første Arbejder paa Volden var gjort, byggede
man Smaahuse, hvor man kunde være i Læ under Regn og
Uvejr, andre gravede sig Huler i Volden, alt tæt bagved
Brystværnet. De, der havde Raad, forsynede sig med Jærn-
ovne, „de andre saa, hvor de hjalp sig med liden Varme og
megen Kuld“ .
Nogle slog sig sammen og byggede lange
Huse, hvor de kunde opholde sig med deres Folk, „ti det
skulde være en ringe Borger og Haandværksmand, der ikke
kunde, saa længe Belejringen varede under Byen, indtil Hol
lænderne kom, trække op og møde paa sin Post med 3 eller
4 bevæbnede Drenge og Karle, hver med sin Musket og Side
værge, og endda dertil hver en Pistol ved Siden eller Puffert
og stakket Bøsse, og Husbonden selv med et Par Pistoler
eller Pufferter, en ved hver Side, foruden andet Gevær.
Hvad tænker man da, hvor bevæbnede og stærkev de for-
muende kom frera“ . Kongen lod ogsaa bygge Telte for sig
og Hofembedsmændene ved den runde Kirke, hvor han holdt
Krigsraad og var tilstede Nat og Dag tilligemed Rigsraadet.
Der var kommen en Samdrægtigheds Aand over alle:
„Ingen fandtes den anden for vis, ingen af særdeles Indbild