280 / 376
272
Krigen 1658.
Studenterne opfordredes til at gribe til Vaaben, medens Pro
fessorerne skulde underholde dem og deres Officerer, den 11.
mønstredes de paa Slotspladsen.. En Del af Skoven ved
Skovshoved blev given til Pris til Forsyning med Ilde-
brændsel, og 10 Borgervogne maatte daglig køre Tømmer til
Voldene.
Joakim Gersdorf og Kristen Skeel var sendte Karl Gu
stav i Møde og traf ham uformodet ved Vordingborg, og i
denne By maatte de underhandle med Svenskerne og Lands
forræderen Korfits Ulfeldt. Da de ikke havde Fuldmagt til
at slutte endelig Fred, drog de tilbage igen, uden at kunne
opnaa selv den korteste Stilstand. Den svenske Hær brød
straks op og var den 14. i Køge, medens Kommissærerne
og den engelske Minister, der havde ledsaget dem, først
Dagen efter kom til København, efterfulgte af svenske For
tropper. Allerede 12. Februar blev der givet Befaling til, at
Forstæderne skulde nedbrydes og afbrændes, naar Fjenden
viste sig.
I Byen herskede Forfærdelse. Mange Landboere var
flygtede ind med deres Ejendom, Heste og Kvæg. Der var
Knaphed paa Foder og Levnedsmidler, og Vandet var bund-
frosset. Voldene var i daarlig Stand, og Jorden var saa
haard, at der ikke kunde arbejdes i den. „Stillingen var
fortvivlet, ligesaa Sindsstemningen, især i de lavere Klasser.
Faren og Ulykken fremkaldte Angst og Bitterhed. Enhver
dømte og raabte efter sit Sind og sin Forstand. Nogle
knurrede over Embedsmændene og kastede Skylden for
Ulykken paa disses Forsømmelighed og Uduelighed. Andre
mente, at Adelens Forræderi var med i Spillet, ellers kunde
Sagen umuligt have løbet ssa ilde af. Atter andre raabte,
at man burde ihjelslaa alle de Herrer, der var Skyld i
Krigen.
Man glemte, at det var just selve den lavere
Folkemasse, som ivrig havde deltaget i og understøttet
Krigsbegæret Aaret i Forvejen.
Uviljen forøgedes ved