Fredshuse. Mandstugten slappes.
355
som det var, end at underhandle. Karl Gustav vilde ikke høre
Tale derom, førend den. svenske Gesandt Bjelke blev given
fri og han forlod Byen 18. Avgust. Derpaa oprejstes 5 Telte
paa Bakken ved R a a d m a n d s m ^ r k e n , saaledes at de 5
Magter Englændere, Franskmænd, Hollændere, Svenske og
Danske hver havde sit Telt. Karl Gustavs Fordringer var
dog saa store, at Gesandterne ofte gik fra hinanden, men
der sluttedes dog Stilstand 25. Avgust. Underhandlingerne trak
imidlertid i Langdrag og 25. Sept. ombyttedes Teltene med
Fredshuse. 12. Sept. fik Kongens Bygmester Befaling om' at
afbryde et Stykke af „Raadhuset paa Bremerholm“ (den S.
221 nævnte Bygning) og et Kalkhus og opsætte det igen
paa det Sted, hvor Fredsmødet skulde holdes. Ligeledes
skulde han afbryde et Skur i Bartholomæus Milckelsens
Gaard bag Børsen og tage Tømmer fra et Mølleværk, der
havde været i Smedien paa Holmen. Magistraten maatte
levere Tømrere til Arbejdet og -,Yogne til at føre Materi
alerne bort. Der blev ogsaa udskrevet 3 gode Borgervogne,
der hver Dag skulde holdé i Ravelinen udenfor Porten og
befordre frem og tilbage.
Uagtet Fredsudsigterne følte man sig dog ikke tryg.
5. Avg. var Oberst Johan Baptist von Ens sendt til Dragør
forat have Tilsyn med, at ingen forlod Amager uden Pas.
Samme Paalæg fik Georg Hofman med Hensyn til Told
bodens Bom, og han maatte daglig give Kongen Fortegnelse
over, hvem der færdedes frem og tilbage gennem denne.
11. Avg. blev Haandværksvendene igen kommanderede til at
opholde sig’ om Natten paa Voldene, om Fjenden vilde gøre
Allarm.
Under den langvarige Belejring slappedes Mandstugten.
22. Avg. udfærdigedes et Kongebrev til Johan Kristoffer von
Cørbitz i Anledning af „at en Part af vore Drabanter sig
ikke aleneste meget ubillig udi deres Opvartning anstiller,
men endogsaa derforuden ikkun ringe agter deres Førers
Kommando, ej heller giver ham den Respekt, som vedbør“ ;