Previous Page  361 / 376 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 361 / 376 Next Page
Page Background

Fredshuse. Mandstugten slappes.

355

som det var, end at underhandle. Karl Gustav vilde ikke høre

Tale derom, førend den. svenske Gesandt Bjelke blev given

fri og han forlod Byen 18. Avgust. Derpaa oprejstes 5 Telte

paa Bakken ved R a a d m a n d s m ^ r k e n , saaledes at de 5

Magter Englændere, Franskmænd, Hollændere, Svenske og

Danske hver havde sit Telt. Karl Gustavs Fordringer var

dog saa store, at Gesandterne ofte gik fra hinanden, men

der sluttedes dog Stilstand 25. Avgust. Underhandlingerne trak

imidlertid i Langdrag og 25. Sept. ombyttedes Teltene med

Fredshuse. 12. Sept. fik Kongens Bygmester Befaling om' at

afbryde et Stykke af „Raadhuset paa Bremerholm“ (den S.

221 nævnte Bygning) og et Kalkhus og opsætte det igen

paa det Sted, hvor Fredsmødet skulde holdes. Ligeledes

skulde han afbryde et Skur i Bartholomæus Milckelsens

Gaard bag Børsen og tage Tømmer fra et Mølleværk, der

havde været i Smedien paa Holmen. Magistraten maatte

levere Tømrere til Arbejdet og -,Yogne til at føre Materi­

alerne bort. Der blev ogsaa udskrevet 3 gode Borgervogne,

der hver Dag skulde holdé i Ravelinen udenfor Porten og

befordre frem og tilbage.

Uagtet Fredsudsigterne følte man sig dog ikke tryg.

5. Avg. var Oberst Johan Baptist von Ens sendt til Dragør

forat have Tilsyn med, at ingen forlod Amager uden Pas.

Samme Paalæg fik Georg Hofman med Hensyn til Told­

bodens Bom, og han maatte daglig give Kongen Fortegnelse

over, hvem der færdedes frem og tilbage gennem denne.

11. Avg. blev Haandværksvendene igen kommanderede til at

opholde sig’ om Natten paa Voldene, om Fjenden vilde gøre

Allarm.

Under den langvarige Belejring slappedes Mandstugten.

22. Avg. udfærdigedes et Kongebrev til Johan Kristoffer von

Cørbitz i Anledning af „at en Part af vore Drabanter sig

ikke aleneste meget ubillig udi deres Opvartning anstiller,

men endogsaa derforuden ikkun ringe agter deres Førers

Kommando, ej heller giver ham den Respekt, som vedbør“ ;