366 / 376
360-
Allarm Juleaften. De danske Rytteres Adfærd.
med Skyden fra alle deres Skibe og med Gudstjeneste paa
Raadhuset.
Ogsaa denne Juleaften var urolig, Fjenden gjorde Allarm,
og Folk mødte paa Voldene i „en luftig Frost“ , men det
hele indskrænkede sig til et Angreb mod Vartovs Vagt.
Man maatte dog sikre sig mod Overrumpling, og der blev
holdt særligt Tilsyn med Aalestangere, at ingen af dem
skulde gaa til Fjenden. Iøvrigt glædede man sig ved en
ualmindelig Sundbed i Byen; „i Fredstider var ikke slig al-
mindelig Sundhed her i Staden paa denne usunde Aarsens
Tid saa som nu, Gud være Lov“ .
Medens det ved det foregaaende Aars Nyaarstid havde
været Svenskerne, der foruroligede Kjøbenhavn, var det mod
satte Tilfældet i 1660. Der skede vel nogle sjeldne Gange
Allarm, men det var altid uden Betydning, saaledes 7. Jan.,
og under
8
. Jan. skriver Wallensbeck:
„Kong Frederik befale lod
ved Præster, som i Kirken stod:
I Borgermænd og Kvinder,
I vaage vel, I ser vel til,
de mørke Nætter stuude til,
ved Uro Fred at vinde“.
13. Jan. kom der Ildløs i et Hus i Skindergade og
man raabte paa Forræderi, men dei' opdagedes intet mis
tænkeligt. Dog gav det Anledning t i l , at alle Posterne
blev forsynede med Karduser og Slcraasække, og den .unge
Ulrik Frederik Gyldenløve fik Befalingen over den Post
bagved Slottet ved Løngangen, som Lavrids Povisk komman
derede sidste Vinter. Værre var det, at Dragonerne 12.
Jan. brød ind i en Slagterbod og bortførte Kødet og at de
4. Feb. gjorde Mytteri paa Amagertorv. Disse Ryttere var
ogsaa frygtede, naar de kom ud paa Landet. Under 22.
Jan. skriver Wallensbeck: „Roskild sitre maa, naar danske
Rytter banke paa, ja Ven gør Uvens Stykke.“
17. Jan.
blev det forbudt Officerer og Soldater paa Kristianshavn at