3 64
Portene aabnes.
uagtet det elendige Resultat, ved hvilket Kjøbenhavn fra at
ligge midt i Riget blev en Grænseby, og uagtet det hele Lands
fuldstændig ødelagte Udseende. Men for den Stad, der i
næsten 2 Aar havde været indesluttet, var det en ubetalelig
Gave, igen at faa Forbindelse med det øvrige Land. Ka
nonerne paa Yolden afskødes 3 Gange, Borgere og Soldater,
Danske og Hollændere gav 3 Gange Salut Yolden rundt
som et Befrielsens Suk. Magistraten fik Befaling om at
holde alle de Skibe, der var i Havnen, i Beredskab til
at føre Svenskerne bort, og om at skaffe Haandværkere til
at nedbryde Fredshusene tilligemed Vogne til at føre deres
Materialier til Kastellet.
Kjøbenhavnerne drog til den
svenske Lejr og Svenskerne til Kjøbenhavn.
„Nu maa hver Mand gaa at skue
Fjendens Lejr paa Bakken stod,
Svecus g.aar med Sabels Hue
udi Byen uden Blod,
han maa se vor Byes Volde,
vi uskadt i Lejren holde“.
30. Maj blev det tilladt Borgere at forlade Byen med
Magistratens Pas, og paa Maanedens sidste Dag, Kristi
Himmelfartsdag, holdtes Takkegudstjeneste i alle Kirkerne.
Førend saa godt som alle Svenskerne var borte, turde
man ikke bygge paa Freden og derfor blev Nørreport først
aaben 11. Juli og den første Torvedag blev efter næsten 2
Aars Forløb holdt 14. Juli.
„I Kjøbenhavn udi Guds Navn
et Axeltorve kendes,
den magre Ko med Griseso
os. fal nu fri udsendes.
Her sælges Strø og græsgrønt Hø,
den Bonde maa sig klage:
Min Gaard er brændt, mit Gods er skændt
i disse svenske Dage.“
}
8
. Juli blev Kronborg overgivet.:de Danske, og først
nu kunde de siges at være Herrer i deres eget Land.