368 / 376
362
F redsforhandlinger.
Andel indfødte Svenske sig her under Regimenterne skal be-
finde, som vorder betrot ud paa Forvagterne, iligemaade at
en Del indfødte Svenske vorder af Fængsel udtaget hemmelig
og understukket, saa og at tvende af de samme for faa
Dage siden ved RakkerensPort er igen til Fjenden overløbne.“
Det er naturligt, at det ikke kunde undgaas, at ogsaa
Folk fra Byen løb over til Svenskerne. Deres Navne blev
skrevne paa Blikplader eller Papir og opslaaede paa Vippen
eller Galgen paa Amagertorv. Men paa den anden Side
vovede mange sig ud paa Spejden lige til Fjendens Lejr,
ligesom mange Bønder „havde smaa lette Baade. hvilke de
drog op paa Landet udi Moserne og om Natten drog dem
ud i Stranden og derpaa førte Karle, som spejdede for os i
Byen, baade frem og tilbage og førte ind til Majestæten
mangt et vildt Dyr, Hjort og Hind og Hare, som fra
Landet og tro Undersaatter blev tilstillet Majestæten-4.
I December var Fredsunderhandlinger begyndte paany,
men til liden Tilfredsstillelse for de 2 Konger. Frederik III.
haabede efter Sejren i Fyn at kunne faa Skaane igen, men
England og Holland vilde ikke mere taale, at
1
Magt var i
Besiddelse af begge Kyster af Øresund og Karl Gustav vilde
de ikke overdrage det mindste af Norge. Han var ogsaa
ifærd med aldeles at afbryde Underhandlingerne, da han
døde Natten mellem
12
. og 13. Februar 1660.
1. Marts blev der Vaabenstilstand, efterat der igen var
begyndt Fredsunderhandlinger, men midt i Maaneden lagde
den svenske Flaade sig igen udenfor Byen, som Wallensbeck
klager
8
. April:
„Han ligget haver nu paa ny
tre Ugers Tid omkring vor By
og snappet boit hver Baad og Barn,
ja vore Fiskers Sildegarn."
Der var nu dog Udsigt til Fred efter Karl Gustavs
Død, men Betingelserne for denne stillede sig derfor lige